Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sie von der Grundregel der Accentuierung ab uud betonten
χρηστών, άφνων ZUm Uuterschiede VOU χρηστών (Geu. Plur. von
χρηστός) und άφνών (Geu. Plur. von άφν>,ς)\ ferner betonten sie
die Masculina Τρώων, δμώων auf der vorletzten gegen die
Grundregel um sie von den femininis Τρωών, δμωών auch schon
durch den ϊοη zu unterscbeiden. Aus demselben Grunde
anastrophierten sie nicht διά, um es von dem sonst
gleich-betonten Accusativ von Zeus zu unterscheiden, auch nicbt
liva ausser in den seltenen Fallen, wo es prägnaut fur
άνά-στη&ι gebraucht ward, um es von dem Vocativ von «ΐ’αξ zu
unterscheiden. ΰντ kanu nicht das elidierte αντί sein,
sondera nur αντα, περί wird nicht elidiert, soust wäre es ganz
gleich dem enklitischen περ (vgl. Cram. Epim. 341, 11). So
kann auch τ nicht zugleich τε und τι sein, sondern nur τε,
wofiir es Beispiele genug gibt, wabrend niemand im Stande
ist, dafiir, dass τ elidiertes τι sein sollte, ein Beispiel
beizu-bringen, und so ist endlich åV nur aus οτε entstanden; da
wo οτε nicht statthaft ist, schreibe man nach Bekker ο τε
getrenut." Quod erat demonstrandum! Men er der nu
ogsaa beviist Noget? For det Første har, som man seer,
det Aller meste af al denne Lærdom i Virkeligheden Lidet
eller Intet med Elisionsspørgsmaalet at gjøre, saaledes Alt,
hvad LR. siger om Betoningsforskjellen mellem ποιος, πόσος,
τίνος Og ποιος, ποσός, τινός, mellem τίμησαι, τιμησαι Og τιμήσαι
(hvor desuden Adskillelsen forudsætter deels lang penultima,
deels Trestavelsesform; i Verber som δαμάσαι, λίσαι maatte
de to Former, i Verber som φράσαι alle tre falde sammen),
endvidere mellem εϊπέ, είρέ Og ε’ιπε, εχρε, mellem χρήστων, άφνων
Og χρηστών, αφυών, mellem Τρώων, δμώων Og Τροιών, δμωών,
ligesom ogsaa om Undladelsen af Anastrophe i διά og άνά. Og
i høi Grad overraskende er her allerede den Oplysning, at
alle disse Betoningsforskjelligbeder uden Undtagelse ikke
ere Andet end lutter Inventioner af de gumle Grammatikere
til Lettelse af Adskillelsen mellem ellers eenslydende Ord
og Ordformer. Ganske vist er der af de mere specielle
Regler en Deel, som man har ondt ved at tage imod med
ubetinget Respect, saaledes den om Ikke-Anastrophering af
διά og άνά, hvorom man efter den Motivering, som gives
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
