Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
deraf, nok kan være fristet til med G. Hermann de emend.
rat. Græc. grainm. p. 106 at bruge Betegnelsen
„grauimati-corum inepta subtilitas“ (ligesom der da heller ikke hersker
ubetinget Enighed om alle slige Specialiteter); men saadanne
Enkeltheder havde jeg dog betragtet som rigtignok mindre
sunde, men efter Omstændighederne uundgaaelige Udvæxter
paa en i det Hele og Store særdeles fortjenstlig og
aner-kjendelsesværdig Bestræbelse, nemlig den at udfinde og fixere
selve Sprogets Betoningslove, i hvilke selvfølgelig ogsaa
meget vel en vis Trang til formel Distinction af differerende
Betydninger kunde spille sin Rolle, som det utvivlsomt er
Tilfældet ved Betoningsforskjellen mellem de oprindelig
identiske interrogative og indefinite Pronominer og
Pronomi-nalier (sml. f. Ex. paa dansk Betoningsforskjelligheder som
Tivér anden og hver anden, allerkjæreste og allerkjæreste),
hvorfor man da heller ikke ubetinget tør forkaste alle
Grammatikernes specielle Undtagelsesbestemmelser, selv om de ved
første Øiekast kunne tage sig noget underligt ud. Ved
Betoningen af ikke særlig homeriske Ord og Ordformer, som
τίνος Og τινός, πόσος Og ποσός, τίμησαι, τιμιέσαι Og τίμησηι, Τρώων
Og Τρωών (slill. παίδων, ωτων, πάντων, ved hvilke iligen
Mulig-bed for Forvexling er tilstede), havde jeg unegtelig tænkt
mig, at de gamle Grammatikere, hvad selve det Factiske
angaaer — thi Motiveringen maatte de naturligviis selv
lægge til — dog maaskee fra først af kunde have raadspurgt
i alt Fald deres egen Tids levende Udtale og ikke ligefrem
lavet Accenttegn blot til Pegepinde for mindre tænksomme
Læsere; og naar jeg i LR.s Fortale S. XI læser om de
gamle Grammatikere, at man maa fastholde, „dass sie
iiberall vom Gegebenen ausgiengen und dass sie keine neue
Orthographie machten, sondern die iiberlieferte zu begriinden
und festzuhalten suchten" o. a. 1., maa jeg jo næsten troe,
at LR. undertiden kan være af samme Mening. Have de
imidlertid, som han her paastaaer, virkelig sat sig den
Opgave paa det Strengeste at adskille alle eensstavede Ord og
Ordformer ved Betoningen, da maae de i alt Fald have været
særdeles uheldige i deres Bestræbelser; thi jeg veed da ikke
rettere, end at f. Ex. alene det græske Verbum, ogsaa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
