Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værk De planctu Naturae (eller Enchiridion de
rebus Natur ae), som Jean deMeun her har efterlignet *).
En nærmere Undersøgelse af, hvad J. de M. i denne
Del af sit Værk skylder A. de L. vilde i og for sig være
meget interessant, men jeg skal dog ikke, i alt Fald paa
dette Sted, komme nærmere ind derpaa. Derimod vil jeg
henlede Opmærksomheden paa et Punkt i Forholdet mellem
disse to Forfattere, der, saavidt jeg veed, endnu ikke er
fremdraget i Litteraturen2), nemlig at J. de M. i sin
Fortsættelse af Guillaume de Lorris’ Digt har indflettet et
Par direkte Oversættelser af ret omfangsrige Steder i Al. de L.s
Værker. Jeg vil tillade mig her at aftrykke de paagjældende
Steder af de to Forfattere overfor hinanden, da det ikke er
uden Interesse at sammenholde den latinske og den franske
Text. Det vil ses, at J. de M. i det Hele har holdt sig saa
nøie til den latinske Text, som Hensynet til Versifikationen
tillader.
Den første af de paagjældende Oversættelser er den
„Litanie de l’Amour“ 3), som findes i Rom. de la Rose. V.
hang Værker ere udg. af De Visch: Alani de Insulis Opera,
Antuerpiae 1653 in fol. — „Anticlaudianus" og „De planctu Naturae"
findes i Th Wright: The Anglo.-Latin Satirical Poets and
Epigrammatists of the XII cent. II.
’) Hos G. Paris 1. c. p. 170 er der feilagtigen kommet til at staa
„Antielaudianus“ i St. f. „De planctu Naturae11. — De
Planct.Nat. er skrevet i Prosa med indblandede Vers i forskjellige
Versemaal (Hexametre, Disticha, sapphisk Metrum etc.). Det er i
Formen en Efterligning af Boethius, De Consolatione
Philosophiae. Indholdet er kortelig, at Naturen aabenbarer sig for
Forfatteren, fremfører Klager over de menneskelige Laster, navnlig
over den overhuandtagende Utugt, og sluttelig lader sin Præst
Genius exkommunicere samtlige Laster. Stilen er i høi Grad
opstyltet og svulstig, men Værket er forøvrigt ikke uden Interesse,
ogsaa for Sædernes Historie.
2) Gaston Paris har, som han har meddelt mig, allerede tidligere
i en Forelæsning draget hele Sammenligningen mellem Alain
deL. og Jean de M.’s Værker. Den berømte Lærde har imidlertid
ikke udgivet denne Forelæsning, der har været mig ganske
ubekjendt.
3) Den anden „Lit. de l’Amour" (V. 5025—5059) er, som fremhævet
af P. Meyer i Romania IV p. 383, en Interpolation. Den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
