Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om de personlige pronominers dualisformer bemærkede undres
over, at jeg forkaster sideordningen af t med ίγώ og σν; men
erfaringen har lært mig, hvor meget bryderi dette reflexivpronomen
kan volde eleverne, såat jeg mener, at det fra første færd må læres
med den størst mulige stringens. I det hele taget savner man
altfor ofte fornuftigt blik for det pædagogisk heldigste. Under
§ 47 mangler οντος ved en aldeles utilgivelig uagtsomhed, som
det ialfald havde været forlæggerens pligt at redressere.
Forklaringen af partiklen -neg (§ 48, 1) måtte hellere enten være
aifattet i bestemtere udtryk end de valgte eller helt udeladt.
Fordelingen af de korrelative pronominer på de forskellige
klasser af pronominer forekommer mig afgjort uheldig; derimod
er det praktisk nok strax på dette sted at medtage de korrelative
adverbier, men mod opstillingen af dem er der forskellige
indvendinger at gøre. Det er vildledende at opstille έν&άδε, ένταΰ&α
som enstydige (der) med éxel, da analogien med o&, οντος og
fy.th’os ligger saa nær; under relativerne burde i’rOa og tv&er være
opførte, såmeget mere, som de ikke står under demonstrativerne;
endelig burde det navnlig ved Homer så vigtige ως og vel også
ωσαύτως ikke være forbigåede.
Jeg går over til bogens vigtigste afsnit, verberne, som
måske — navnlig for de regelmæssige verbers vedkommende —
kan betegnes som ganske heldigt. Uden at have gjort noget
praktisk forsøg dermed tør jeg rigtignok ikke med bestemthed
udtale mig om det fordelagtige ved at samle alle verber på ω
til en, „første“, konjugation (modstillet verberne på μι som
„anden“ konjugation), således at σ-stammerne som tredie klasse
danner en slags overgang fra de vokalisk udlydende til de med
andre konsonanter udlydende stammer; imidlertid forekommer
det mig at have visse fortrin, ialfald det, at disse ikke uvigtige
«■-stammer ikke bliver så hjemløse som ellers. Om enkelthederne
skal jeg indskrænke mig til følgende bemærkninger. Benævnelsen
de præsentiske tider (§ 52, l) for præsens, futurum og
perfektum kan fra et videnskabeligt synspunkt være fuldt
berettiget, men må for en tænkende elev, der jo ikke altid kan
rekurrere til lærerens forklaring, blive et pinligt mysterium.
Blendt de former, som det er „af vigtighed at lægge mærke
til“ „for at kunne bøje et verbum rigtig14, burde perfektum
medium ikke mangle af hensyn til de klasser af verber, der i
perf. med. ender på -σμαι, men i aorist passiv adskiller sig fra
hinanden ved at ende henholdsvis på -σ&ψ eller blot ~&ψ (’ίσπενσμαι,
■πέφασμαι—έσπενσ&ψ, έφάν&ι,ν). § 56, 1 skal der stå
„Begyndelses-m e dlyden“; under 3 savner jeg μέμνημαι. Den skematiske frem-
må påskønnes, at forf. har optaget benævnelsen „ental" for
„enkelttal11; men iøvrigt vil vist de fleste med mig misbillige den
forsætlige inkonsekvens i kunstordenes anvendelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
