Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stilling af sammentrækningsreglerne udmærker sig ved stor
anskuelighed, kun at det havde været naturligere at fremstille o
som absorberet af både ω og ou. I §§ 68—72 forekommer den
skarpe adskillelse mellem verber med uudvidet og udvidet
præsensstamme mig uheldig, da der foruden selve udvidelsen
ikke lader sig opstille bestemte skelnemærker imellem dem.
Derimod er fremstillingen af andet aorist god. Ved verberne ϊστημι,
’ir,μι, τί&ι,μι, δίδωμι (§§ 82 — 87) havde det været afgjort heldigere,
om hvert verbums bøjning var blevet behandlet for sig; analogierne
frembyder sig nok af sig selv. I § 93 (είμί) er dualisformerne
for præsens og imperfektum ligesom ved de andre verber, hvor
det af hensyn til den derved opnåede besparelse i plads (o ■ i tid
under tilegnelsen) sammenholdt med formernes sjældenhed måske
kan forsvares, opførte i en anmærkning for sig istedenfor i selve
bøjningsmønstret ved et temmelig pedantisk antipedanteri; værre
er, at futurum aldeles ikke er optaget: om det er forvaret i en
eller anden anmærkning, skal jeg lade være usagt; i § 102,
hvor det kunde findes, står det ialfald ikke, heller ikke blandt
de uregelmæssige verber. Blandt dem vil man derimod (under
o) finde futurum til οι δα, den eneste form, som mangler ved det
derover opstillede bøjningsmønster i § 99, 3. I § 98 har forf.
under ét fremstillet bøjningen af aoristformerne ΐβψ, ΐγνων og
ϊδνν og i §§ 100—101 givet en oversigt over
betydnings-forskellighederne ved visse aorister og perfekter, begge dele ikke
uden held; men man mindes den bekendte kogebogsopskrift „det
samme på en anden måde“ ved at se, hvorledes de samme
former går igen på flere steder: § 101, 1 (ολλί’,ωί) er lig § 81,
5; § 101, 2 (πεί&ω) genfindes under de uregelmæssige verber,
hvor der heldigere kunde have stået om πέπεισμαι, at det har
passivisk og præsentisk betydning; δύω optræder endda ikke
mindre end 3 gange (§§ 98, 100, 104). Det er dog en for
nonchalant benyttelse af det ærværdige ord „repetitio mater
studiorum". I § 104 burde af hensyn til Xen. Anab. I, 4, 16
under αινέω stå, at έπαινέω i reglen har medialt futurum;
ved αλίσκομαι savnes en bemærkning om brugen som passiv til
αιρέω i betydningen tager; αναλόω, grundformen for de andre
former af αναλίσκω, burde som god attisk ikke mangle;
oversættelsen af δέομαι (beder) er for snæver; ved δοκέω er pedantisk
anført δέδοκται, ikke δέδογμαι (smlgn. εΐργασται § 103, 1, hvor dog
εΐργάσ&ψ har fået lov at stå!); καίνω burde af hensyn til Xen.
Anab. III, 2, 12 være anført. Under τυγχάνω får forfatteren et
anfald af syntaktisk interesse, vist det eneste, og beder eleven
mærke sig betydningen af τυγχάνω παρών, hvad han forhåbenlig
vil gøre allerede på grund af bemærkningens isolerthed.
Som kapitel VIII er tilføjet en kortfattet lyd- og betoningslære,
mod hvilken jeg intet har at erindre; dog er det vel endnu lidt for
tidligt at sige, at krasis kun undertiden betegnes ved koronis,
selvom fremtidens udgaver vil bringe overraskelser i den retning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
