Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 Hade: Anm· af Aars, græsk litteraturhistorie;
øusket det anderledes. Det er meget prisværdigt, at forf. ikke
føler sig nødt til at omtale alle de 10 attiske talere; men det
havde dog måske været heldigt at dvæle lidt ved Antifon, der
er afspist med et par ord i en anmærkning (s. 77). Af
Aristofanes’s stykker kunde jeg have ønsket Akarnerne berørt
af hensyn til det deri indeholdte angreb på Perikles. Vel megen
plads indtager filosofien, i hvilket afsnit forøvrigt nogle af de
mest vellykkede partier findes.
Man mærker lielt igennem, at forf. omhyggeligt følger den
videnskabelige forskning og ikke er bange for at medtage deus
nyeste resultater (selv KlytairøMestra går ikke ram forbi og den
for nylig fundne tale af Hypereides er også omtalt); særlig
påagtelse fortjener i så henseende §§ 21 og 35, hvor teatrets
indretning skildres på grundlag af de sidste undersøgelser af
Dörpfeld o. a. Som en enkelthed, der synes at være undgået
forfatterens opmærksomhed, vil jeg nævne C. S. Blinkenbergs
interessante afhandling: „Sokrates’s anklager i Xenofons
erindringer om Sokrates" (Kbhvn. 1889, særtryk af festskr. ved Borchs
kollegiums 200-års jubilæum); hvis hau havde kendt den, vilde
han sikkert ialfald have nedstemt den apodiktiske tone i sin
omtale af Polykrateshypotesen (s. 48 anm. 2). Mindre heldigt
forekommer det mig at være, når det (s. 35) siges om den gamle
komedie, at den i sit sprog slutter sig nær til tragedien; det
kan ikke naturligt forstås om selve dialekten, og skal det gælde
ordforrådet eller stilen og tonen, er det øjensynligt ukorrekt.
Som tillæg har forf. tilføjet oversigter over Herodots historie og
Xenofons Anabasis; jeg vilde foretrække den første noget udvidet
og den sidste udeladt, da læreren jo altid med lethed kan sætte
disciplene ind i situationen, hvis man begynder et sted inde i
skriftet. Bogens udstyrelse og tryk er upåklagelig; i
navne-registret er jeg tilfældigt blevet opmærksom på en trykfejl, idet
der under Tukydides skal stå 77 for 7-5.
Efterat ovenstående anmældelse længst var skrevet, er
udkommet :
J. M. Secher: Hovedpunkter af den græske Li
tera-turhistorie, fremstillede til Skolebrug. København. C. A.
Reitzel. 1890. 105 s.
Heller ikke denne fremstilling gør krav paa fuldstændighed ;
den går endnu videre end Aars’s i at udelade det for skolen
uvæsenlige, og alt i alt kan man indrømme, at begrænsningen af
stoffet er foretaget med held. Som et exempel på det modsatte
kaa nævnes, at taleren LykurQOS, som dog undtagelsesvis læses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
