Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i skolerne og hvis politiske betydning forøger hans ikke store
litterære, helt er forbigået, skeptikeren Pyrrhon derimod
medtaget. Hvad angår fremstillingen, mærker man ganske vist helt
igennem den rutinerede skolebogsforfatter, men undertiden svigter
også rutinen, som s. 44, hvor det hedder: „Sophokles indfører
den stadige Brug af tre Skuespillere i det samme Stykke“, hvilket
naturligst må forstås således, at S. altid lader 3 skuespillere
være på scenen samtidig. I det hele forbavser det mig, at forf.,
der har havt så frie hænder overfor et så tiltrækkende stof,
ikke har fået mere ud deraf; på mange steder synker
fremstillingen afgjort ned i det kedeliges genre. I det følgende skal
jeg berøre forskellige enkeltheder. Indholdsangivelserne til
Iliaden og Odysseen, der fylder bele S sider, kunde uden skade have
været borte, da sådanne allerede foreligger i forf.’s mytologiske
håndbog. Det homeriske spørgsmål er behandlet besindigtog objektivt
(s. 12); kun kunde jeg have ønsket „Homers11 sandsynlige
afhængighed af tidligere sangere, som er antydet s. 4, fremhævet i denne
sammenhæng. S. 35 er det uheldigt, at Demokrits atomlære strax
er slået i hartkorn med Anaxagoras’s lære ved den bemærkning,
at de har „en vis Lighed“; modsætningen, der er nok så stor,
findes kun antydet i slutningsordene: „for et aandeligt Princip
har D. ingen Brug i sit System". S. 36 stødes jeg ved den
godt-købsbemærkning, at „det var derfor [fordi Athen havde bragt de
største ofre i Perserkrigen] retfærdigt, at Athen høstede de største
Fordele af Krigen“; Athens nye stilling som sømagt og den
joniske befolknings livlighed og foretagsomhed i modsætning til
den stagnerende dorisme burde omtales. S. 37 er udtrykket
„Komikere" for komediedigtere uheldigt. S. 38 fremstilles
teatrets indretning i overensstemmelse med den nye teori, men ikke
meget anskueligt; ordet „Scenebygning“ indføres, uden at der
gøres en skarp forskel mellem scene og σκηνή. S. 39 savnes den
instruktive betegnelse υποκριτής for skuespilleren. S. 40 omtales
Aischylos som en af „de saakaldte Marathonskæmper11, skal vel
være: krigerne fra Marathon; ti ordet „kæmpe11 kan næppe
længer i prosa bruges om en „kæmpende11. Sammesteds hedder
det om korsangene, at „de indskydes i Dialogen og deler denne
i flere Afsnit, Epeisodier“; da nu epeisodier i sig selv betyder
„indskud11, en oplysning, læreren vel skal tilføje, må det dog
for eleven stå som mærkeligt, at denne benævnelse ikke anvendes
om det indskudte selv. Fremstillingen af tragedien er i det hele
tilfredsstillende; dog savnes en bemærkning om den hæmmende
indflydelse, som tilknytningen til religionen ialfald hos de ældre
tragikere havde både med hensyn til valget og behandlingen af
de tragiske æmner. S. 50—51 findes en slem trykfejl, der ikke
er bogens eneste: „paa Literaturens Omraade bekæmper han
(Aristofanes) den Retning, der har gjort sig gældende mod (læs:
med) Sofisterne og Euripides og anbefaler en Tilbagevenden til
den gode, gamle Tid11. Denne periode afgiver også et exempel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
