- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
236

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hos den forsmåede elsker Dom Diégue de Mendoce, som fornem
herre under navnet Dom Pedro de Buffalos fulgt af sin for
tilfældet anskaffede tjener Carmagnolle og erobrer ved sin fingerede
rigdom og sit latterligt karrikerede elskovsfulde sprog og hele
robuste optræden lettelig den falske Helene. Scenen er ret
morsom, iøvrigt den eneste morsomme i hele stykket, der kun
er et tarveligt rutinearbejde. Jeg benytter lejligheden til at
meddele enkelte uddrag af den pågældende scene.

Filipin kommer ind, fulgt af Carmagnolle. og henvender sig
straks til sin ,,bel objet“ i udtryk som:

„Que dites-vous de moi, d’oser sans parasol
„Visiter un soleil? c’est un acte de fol.“

Helene bliver straks forelsket i ham, og han fortsætter med
eu række karrikerede og smagløse komplimenter, der svarer til
hans plumpe optræden. En gang afbryder han sig selv med:

„Madame, fermez-les, fermez-les, ces paupiéres,

„Ces assassins qui font enfler les cimetiéres.“

Dette minder om Mascarille’s replik i tiende scene: „Quelque
vol de mon cceur, quelque assassinat de ma franchise. Je vois
ici des yeux qui ont mine d’étre des forts mauvais gargons, de
faire insulte aux libertés11, eller maaske snarere om de sidste
replikker i samme scene, hvor Mascarille beklager sig over det
dobbelte angreb fra Cathos og Madelon og truer med at han
vil „crier au meurtre“. Det samme indfald vender iøvrigt flere
gange tilbage hos Moliére, således hvor Jodelet og Mascarille
taler om deres mange krigstog og fortæller, hvor varmt det gik
til, „mais non pas si chaud qu’ici“. Nogenlunde tilsvarende hos
Scarron er versene:

„Mitigez-les, madame, ou s’en faudra bien peu,

„Si vous continuez, que je ne crie au feu.“

Iøvrigt er Filipin måske endnu mere nærgående i sin
optræden end hans pendant hos Moliére. Man dømme efter
følgende Linier:

„Qu’ on me doune un fauteuil,

„D’ou je puisse aisément faire la guerre å l’ceil
„Sur ces tettons de lait, amoureuses collines,

„Ces deux mondes jumeaux, ces boules assassines.“

Scarron er kun glimtvis morsom, og behandlingsmåden er
ukuustnerisk og plump; men der er dog intet i vejen for, at
Moliére kan have lånt ideen til sit stykke hos ham, især da vi
jo har mange eksempler på, i hvor høj grad Moliére har
udbyttet Scarron. Braunholtz har ikke underkastet „l’Héritier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free