Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aufl., besorgt von I. Steiip. Berlin, Weidmann. 1889. IV
-j-238 s.
Kap. 35, 1. Ingen af de tre udgg. har efter cod. Laurentianus
(se Schiiues kritiske udg. af I—II) tilføjet ovv foran πολλοί, skönt
det langt lettere kunde falde ud efter μίν end indskydes og
passende resumerer de tidligere taleres betragtninger over ligtalens
indførelse; smlgn. Demosth. I 2. Måske tjener partiklen her dog
snarere til at fremhæve inddelingen, smlgn. III 101, 2; IV 104,5.
— Ved ordene ώς χηλόν κτλ. følger Stahl Kruger i at underforstå
participiet or, som Croiset har tilføjet, hvortil også Steup er
tilbøjelig (ligesom allerede Classen). For Krugers fortolkning synes at
tale III 94, 3, hvor dog ώς χηλόν ligeså godt kan stå lig ιός (for
ότι) χαλύτ fiTTir, smlgn. Ivriig. gramm. § 65, 1 anm. 4. Jeg anser
det derfor for naturligere på dette sted at opfatte ώς χηλόν (sc.
έστIv) lig qiium decorum sit, styret af det i επηινονσι indeholdte
ytringsverbum. — Ordene πολλών άρετάς lader kun Steup (efter
Gottleber) være subjekt til πιατεν&ήνηι, såat denne akk. m. inf.
bliver subjekt til χινδννενεσ&αι, hvorimod Stahl og Croiset
betragter dem som subjekt til χινδννενεσ&αι, hvortil πιστεν&ϊ,νηι på
en friere måde knytter sig; det sidste er utvivlsomt langt mere
stemmende med græsk sprogbrug (smlgn. Herod. VII 52: επί
τοντοισι r, πϊισα Ηερσιχη στρατί), εγίνετο διαφ&εΐρηι καί περιποιϊσαι)
og anbefales afgjort af ordstillingen. — § 2. Croiset er
tilbøjelig til med Böbme at henføre Ordene ev J til τό μετρίως
είπεϊν, medens såvel Stahl som Steup opfatter dem lig iv
πράγμητι iv i), dog med den forskel, at Stahl forstår η δόχησις
της αλίί&ει’ης som talerens ry for at tale Sandhed („ut orator
vera dicere putetur“), Steup derimod som hans forestilliiiy OM
virkeligheden („die erkannte Wahrbeit“), altså som Kruger,
der dog henførte det til tilhøreren („das von dem Zuhörer als
wabr Anerkannte“). For den sidste opfattelse taler afgjort den
øvrige anvendelse af δόχησις og αλή&ειη hos Thukydid (se Bétant:
lex. Thucyd.), og δόχησις βεβαιονται kan vist uden vanskelighed
forstås om talerens mening, der slås fast hos tilhørerne, hvorved
Krugers og Steups fortolkninger forenes. Bobines opfattelse af
eV ώ forekommer mig at give tanken en altfor generel karakter.
— Optatlven ηχοίοι vil Steup mærkeligt nok ligesom Classen have
opfattet som iterativ, skønt den åbenbart korresponderer med det
foregående nv νομϊσειε; Stahl har gjort opmærksom på fejlen. I
det hele taget er Steups skånsomhed mod Classens arbejde, sotn
han selv i forordet betoner, ilde anvendt på det grammatiske
område, hvor han har så mange svagheder. — Det efter δρασαι
stående τι betragter Steup som overflødigt og ikke stemmende
med det foregående εΐ τι υπέρ τ’ην εαυτόν (Laur. giver her nok så
passende ηί’τον, ipsius) φνσιν άχονοι-, men pronominet betegner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
