Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at tilhøreren ved hver enkelt handling tænker på sin egen ævne
til at udføre den, og er således fuldtud på sin plads1).
kap. 3(i. 1. Ved ordene xal ττρέπον δέ αμα henviser Croiset
til I 132, 4, hvor han til xal i,v δέ όντως gör den bemærkning,
at han betragter det som den eneste overalt tilfredsstillende
forklaring af forbindelsen xal—δέ at forstå xal som et og δέ i
betydning af et svækket δ ή. Man må beklage, at han kun
anfører et ikke existerende sted (I 65, 5) til bevis for denne teori,
der måske er rigtigere end den sædvanlige (xal = etiam, δέ =
autem); af en mængde steder, hvor jeg selv har været
tilbøjelig til at drage denne i tvivl, har jeg desværre på rede hånd
kun Xen. Conv. 8, 31 χαι Όρέστης δέ xal Πυλάδης xal Θησενς
xal Πειρί&ονς xal άλλοι δέ πολλοί χτλ. og det ejendomuieligere
ilellen. II 4, 6 Νιχίστρατόν τε . . . xal άλλους δέ δνυ χτλ. For
Croisets opfattelse taler vel også den homeriske brug af xal δέ
uden mellemstillet ord. — § 2. For at fjærne modsigelsen med
den følgende sætning τα δέ πλείω αντης χτλ. har Croiset for εχομεν
skrevet Ιαχομεν (quantam ab illis accepimus), en meget uheldig
konjektur; Thukydid vilde sikkert have skrevet παρελάβομεν eller
lignende. Denne modsigelse er imidlertid næppe mere end
tilsyneladende, når man, hvad også Croiset gør, forstår αυτής2) som
komparativ, ikke partitiv genetiv („das Weitere ausser der
Herr-schaft", ,,ce que nous avons en SUS de oette puissance“) og med
Stahl og Steup opfatter τύ πλείω έπι,υξίπαμεν niere som
betegnelse for herredømmets indre befæstelse end for dets
territoriale udvidelse. Med den sidste at antage έπτ,υξί,σαμεν for
intransitivt (=— προχωρεϊν), såat rr< πλείω bliver CICCUS. reldtionis, er der
næppe grund nok til, skønt betydningen addere rigtignok er
enestående. — § 4. Genetiven tov opfatter efter Krugers exempel
både Stahl og Steup som hankøn, henført til όι πατέρες ι,μών
*) I det kritiske tillæg henled-r Steup opmærksomheden på en
modsigelse, som formentlig skal bestå mellem begyndelsen af §2, hvor
„die riolitige Wurdigung der Verdienste der Gefallenen und die
iiberzeugende Darlegung der erkannten Wahrheit“ opstilles som
talerens opgave, og kapitlets slutningssætning, hvor de*: kaldes
hans pligt „den Gefuhlen und Vorstellungen seiner Hörer, so weit
wie möglich, zu entsprechen“; han opstiller da den mærkelige
formodning, at ordene xal μη iv ίνι åvdol |§ 1) .... ηάη xal åmatovmv
skal være „em von Th. aus irgend einem Anlass nachträglich
hin-zugefiigtes Stuek“. Mig forekommer det selvfølgeligt, at hvis den
tilsyneladende modsigelse er mere end formel o: en retorisk
modsætning mellem talerens ideale opgave og den ham af forholdene
pålagte nødvendighed, kan den dårligere tænkes fremkommet ved
en senere, udførligere bearbejdelse af et oprindeligt udkast — og
anden „Anlass“ har jeg ondt ved at tænke mig — end under
en første, sammenhængende udarbejdelse; uægte bliver ordene
ial-fald hverken i det ene eller det andet tilfælde.
-) Poppos konjektur αΰτ\\· er med rette skrevet i glemmebogen,
hvortil også Marchants [aitij;] i Class. Rev. 1890 bedst egner sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
