Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(§ 2) og αντοϊ ΐ,μεις o’tSe (§ 3); mig forekommer det mindre
tvuu-gent med Croiset at forstå den som neutrum, omfattende hele
den i det foregående fremstillede magtudvikling. Det
håndskrift-lige πόλεμον har Croiset og Stahl med Haase ændret til πολέμιον,
hvorimod det foregående τά κατά πολέμους ’έργα sikkert ikke taler,
som Steup synes at antage; imidlertid er det dog måske rigtigere
med denne efter Dobrees forslag at stryge πόλεμον som indkommet
fra en randbemærkning, f. ex. et πολέμιον som glosse til tnιόντα.
— For ΐ,λ&ον har såvel Stahl som Steup med Bekker fra
Lau-rentianus optaget det med det foregående ημννάμε&α og det
følgende χρώμε&α (kap. 37 beg.) langt bedre passende ΐ)λ&ομ e v,
medens Croiset (ligesom Classen) uden begrundelse fastholder
ίλ&ον, der også grafisk har sandsynligheden imod sig.
kap. 37, 1. I ordene παράδειγμα .... τινι ser Steup med
il1. Hertz (n. jahrb. 1881 s. 288) træffende en bentydning til
det romerske gesandtskab, der år 454 kom til Athen. Også
herved anbefaler sig Laurentianus τισιν, der passer bedre med det
flg. ετέρους. Læsemåden ές ολίγους ... οίκεϊν, som alle tre udgivere
følger, støttes allerbedst ved VIII 53, 3 πολιτενσομεν ... ές ολίγους,
når man der fjærner de i Laur. manglende ord τάς άρχάς
ποι\σο-μεν, smlgn. mine comrn. crit. s. 61; kun bør man vist hellere
underforstå et almindeligt subjekt, f. ex. τους πολιτβΰοντας, end
henføre οίχεϊν til det i κέκληται liggende subjekt {·>, πολιτεία). —
Steup har bibeholdt Classens mærkværdige fortolkning af μέρους
som et politisk parti, ikke klasse-, den støttes ialfald ikke af det
eneste sted, der anføres: VI 39, 1, hvor ολιγαρχία er
modsætningen til δΐμος som folkets masse (ξίμπαν), ikke som demokrati og
altså lig med οί ολίγοι. — § 2. τψ πρίς αλλί,λους ... υποψίαν]
udgg. har alle stillet sig afvisende overfor Madvigs forslag tnoynv
og Reifferscheids åv υποψίαν, sikkert med rette, smlgn. comm.
crit. ad VII 63, 3. — Steup er blevet stående ved Classens
lidet sandsynlige fortolkning af άχ&τ,δόνας προστι&έμενοι som
aerum-nas prae se ferentes, dog uden at optage Badhams lette rettelse
π ρ οτι&έμενοι, som Stahl rigtigt påviser vilde være nødvendig.
Sikkert er. at άζημίονς passer langt bedre til άχ&ηδσνας i
betydningen af de tilføjede ydmygelser („humiliations“ Croiset) end
i betydningen af andres ærgrelse over næstens extravagancer.
Kap. 38, 1. ίδίαις δέ κητασκευαΐς ευπρεπέσιν] kun Steup har
fundet sig foranlediget til at omtale W. Schmids konjektur
(rbein. Mus. 1888 s. 628 ff.): ϊεροίς δέ (χκί) κατασκευαίς, der
væsenligt støttes på ligheden tued I 10,2: οΰτε ίεροϊς και κατασκευαϊς
(,,profanbauten“) πολυτελέσι χρησαμέιιης, men både er altfor
voldsom og fordærver meningen, da det dog nok så meget er den i
de huslige indretninger gennemførte skønhedssans som
arkitekturens værker, der giver Atheniensernes ånd dens lyse, lette præg
(τό λνπτιρόν έκπλι,σσει).
Kap. 39, 1 har kun Stahl optaget Krtigers lette og på grund
af den påfølgende dativ næsten nødvendige rettelse καν for καί
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
