Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I ταΐς τ ών πολεμικών μελέταις); om denne forskrivning smlgn. mit spicil.
Thucyd. ovenfor s. 165 (til VII 81, 4). Omvendt har kun Croiset
efter Useners forslag omstillet ordene Ισοπαλεϊς κινδύνους, medens
Stahl og Steup fortolker overleveringen hver på sin måde, den
første som paris momenti pericula, den anden som „Gefahren
und Kampfe, bei welchen uns gleiche (nicht iibermäehtige) Kräfte
gegeniibertreten11. Den sidste opfattelse holder sig nogenlunde
nær til ordets egenlige betydning (IV 94, 1) og har en vis
støtte i Dio Cass. XLIV 30, 5 (αγών Ισοπαλής)· men udtrykket er
og bliver dog meget dristigt. — § 2. For det håndskriftlige
κα&’ έκαστους1) har nu også Steup indført det ved Vallas per se
tantam antydede y.at)’ έαντονς. For μετά πάντων vilde jeg
foretrække med Laurentianus at skrive: μεχ? απάντων, smlgn. § 3:
v<f απάντων. — § 3. α&ρόα τε\ Stahl har skrevet <5s for at opnå
korrespondens mellem κα&’ έαυτούς: αυτοί og μετά πάντων δέ: άϋρύα
δέ τΐ/ δυνάμει, hvad der forekommer mig meget søgt; Steup
bemærker i det kritiske tillæg bl. a. træffende, at αϊτοί må betyde
vi selv, ikke vi alene, hvad der måtte hedde ι/μείς αυτοί, og at
der i det hele ikke tages hensyn til Athens forbundsfæller. —
§ 4. Den mærkelige dativ τοις μέλλουσιν αλγεινόίς opfatter Steup
med Classen som kausal: „durch. die bevorsteheuden Leiden“,
altså nærmest som Kruger. der kaldte den instrumental; Stahl
oversætter futuris aerumnis (non laboremus), såat han vel
forstår den på lignende måde. Jeg skulde snarere hælde til at se
en dativus commodi deri: til bedste for, af hensyn til —. Langt
mere påfaldende er sikkert τώ μέλλοντι χρόνια V 16, 1, der dog
kun kan forstås på denne måde. — Hvad angår kapitlets
slutningsord : xai iv tb τοΰτοις τϊ,ν πόλιν αξίαν είναι &αυμάζεσ&αι και ετι iv
άλλοις, har såvel Æ Weidner (i brev til Steup) som Stahl —
hvem prioriteten tilkommer, skal jeg ikke kunne afgøre —
med mærkværdig overensstemmelse set, at denne infinitiviske
sætning for meningens vedkommende meget dårligt hænger sammen
med forsætningen: ει nuνμlu μάλλον ... έ&έλομεν ν.ινδυνεΰειν, og
foreslået at indskyde henholdsvis οϊμαι og νομίζω foran είναι,
såat den nye tankegang (og dermed det nye kapitel) tager sin
begyndelse med y.al IV τε κτλ. Iagttagelsens rigtighed synes mig
ubestridelig; grafisk anbefaler sig af de to forslag mest Weidners.
Kap. 40, 1 forbavser det mig ikke lidt, at hverken Stahl,
som i sin nye bearbejdelse af Poppos udgave (I, 1 praef. p. 46)
ialfald indrømmer Laurentianus pladsen som det bedste håndskrift
efter Vaticanus, eller Croiset, der i sit forord p. X flgg. nærmest
betragter de to hdskr. som ligestillede2), fra Laur. har optaget
’) Croiset har glemt at bemærke, at dette også står i Cisalpinus, hvis
læsemåder ellers gennemgående anføres efter en ny, af ham selv,
som det synes med stor akkuratesse, foretaget kollation; det
fremgår forøvrigt af den almindelige adnotatio eritica.
2) Steup har ikke, såvidt mig bekendt, nogetsteds bestemt taget
Nord. tidskr. i. filol. Ny række. X. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
