Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det særdeles passende τε efter φιλοκαλονμεν. Også i § 3 ruener
jeg, at Laur.’s ol «υιοί fortjener fortrinet fremfor det blotte «i’iot.
smlgn. spic. Thuc. s. 174. — § 2 har Classens smukke konjektur
ετερα (codd.: έτέροις) fundet almindelig anerkendelse; van
Herwer-dens έτεροϊα ligger ganske vist overleveringen lidt nærmere, men
er ikke fuldt så passende, skønt jeg finder det „ineptum“ med
Stahl at kalde den „ineptus“, fordi ordet ellers ikke
forekommer hos Thukydid. — Ved ί/roi κρίνομέν γε ΐ; έν&νμοί’με&α lader
Stahl (med Kruger og Böhme) γε være indskrænkende (saltem),
såat det første led bliver det svageste, medens Steup og Croiset
vist rigtigere følger Classen i at opfatte γε som fremhævende,
hvorfor verbernes betydninger afgjort taler. — § 3. διαφερύντως
γαρ ΰΐ, και τίδε εχομεν κτλ.] måske skal der læses τωδε, såat
meningen ikke bliver: „vi har jo nemlig også i særlig grad denne
egenskab", men: vi adskille (udmærke) os jo nemlig også i
dette punkt (sc. τών άλλων), hvilket stemmer bedre med det flg.
ο το’ις άλλοι ς xτλ., hvorved Athenerne i dette punkt ikke blot
fremhæves blandt, men stilles i bestemt modsætning til alle andre.
Om διαφερύντως εχειν = διαφέρειν smlgn. I 22, 4: αρκούντως εξει
— άρκέσει; om διαφέρειν brugt absolut smlgn. Plat. apol. p. 35 a.
— Cobets forslag περί ών (αν) έπιχειρήσωμεν, som Stahl afviser,
forekommer mig dog altid opmærksomhed værd; det simple
futurum er lidt påfaldende istedenfor en omskrivning med «j’/ita. —
Relativet o forklarer Steup og Stahl som en UCCllS. relcitionis
(„mit Bezug worauf, wogegen11, .,während“), smlgn. R. Sohneiders
overbevisende artikel i neue jahrb. 1883 p. 457 flgg., medens
Croiset med Böhme antager en sammenblanding af to forskellige
udtryk. — §4. Ordene ώστε οφειλομένψ ... σώζειν opfatter Croiset
og Stahl efter Kruger som betegnelse for den mulige følge, der
er hensigten med og årsagen til velgørerens fortsatte velvilje mod
modtageren (ώ = τούτον [gen. obiect.], ώ), hvilken forklaring
Steup kalder utilfredsstillende, uden dog at stille nogen bedre i
stedet; Classens fortolkning af ώ δέδωκε σωζειν som „in dem
Emp-fänger (die Verpflichtung, την χάριν) lebendig erhalten“ anfører
han imidlertid først efter den sædvanlige, og den lader sig heller
næppe forsvare. I det flg. har Stahl ganske tiltalende skrevet
u/.λ’ ώς οφείλημα-, fejlskriften ές lå sikkert meget nær.
Kap. 41, 1 har udgg. alle stillet sig afvisende overfor van
Herwerdens forslag παρ’ ϊ,μϊν, som det forekommer mig med
urette, navnlig ds, når man med dem opfatter ordene xa&’
έκαστον κιλ. som gældende kun Athenerne selv („quod ad
unumquem-que civem attinet“ Stahl; „jeder einzelne Athener11 Steup;
„venant d’entre nous. C’est å peu pres le méme sens que s’il y
avait seulement le génitif (partitif), sans παρ«11 Croiset); henføres
de derimod til alle Hellenere, hvad sammenhængen synes mig at
stilling til dette spørgsmål, men synes dog ikke at være så blind
en tilhænger af Vaticanus som Classen, der overvurderede det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
