Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gøre sandsynligere, bliver genetiveu ί,μών maske forsvarlig, men
meget søgt. — §3. Medens Croiset og Stahl tastholder det
overleverede τω πολεμίω έπελ&όντι, har Steup efter et forslag af Badham
slettet participiet, hvis appositive stilling rigtignok forekommer
mig mærkelfgere end selve dette ords anvendelse her; Croisets
bemærkning: ,,επελ&όντι (sans article) — έάν τις έπέλ&η“ forklarer
intet. Dog må man indrømme Steup, at det her er unaturligt
iit karakterisere fjenden som angriber, da netop angriberens
ulykke {xaxonadia) altid er berettiget, og jeg vilde derfor
foretrække Badhams andet forslag πολέμια πα&όντi, medmindre
Thu-kydid har skrevet τι πα&όντι eller blot πα&όντι for έπελ&όντι. —
§ 4. Kun Stahl har, vist med rette, efter Kruger strøget και
foran οΰδέν προσδεόμενοι, medens Steup og Croiset beholder det
med Classens forklaring („und zwar“, „et cela11). — >] αλή&εια
har Em. Hoffmann (n. jahrb. 1874 p. 628) villet ændre til
άληΟ-εία, og det lader sig ikke nægte, at både den af fortolkerne
almindeligt antagne betydning af βλάπτειν („gøre skår i“) er
påfaldende og modsætningen mellem τά ϊργα og f, αλή&εια så søgt,
at det forbavser selv hos Thukydid. Stahl og Steup omtaler
forslaget afvisende. — πανταχοΰ δέ μνημεία χαχών τε χάγα&ών
«ίδια ξυγχατοιχίσαντες.] Denne håndskrifternes læsemåde bevarer
kun Steup, medens Stahl og Croiset efter van Ilerwerdens
forslag retter til χαλων; Stahl anfører, at da αγα&ά må betegne
krigsbedrifter, ikke velgærninger, måtte xaxu forstås om de
fjenden tilføjede ulykker, der jo også er krigsbedrifter og altså
ikke kunne stilles i modsætning til αγα&ά. Mig forekommer det,
at det foregående πάσαν μέν &άλασσαν ... χαταναγχύσαντες γενέσ&αι
karakteriserer Athens aktive og kulturspredende udenrigspolitik
og χαχά τε χάγαΆά erobringens ulykker og velsignelser. Hele
vendingen er så græsk i tankegangen som vel muligt,
Hap. 42, 2 foreslår Steup xal ovx αν (έν) πολλοϊς, hvad der
sikkert ikke er nødvendigt. Til εχύσμησαν gør Stahl den
bemærkning, at man ikke siger χοσμεϊν τινάτι (se Krugers anm.), og han
synes at opfatte det fra « underforståede ταΰτα som virkeligt
objekt for έχόσμησαν (som han oversætter adornarunt), hvorved
sandheden af det foregående: εϊρψαι αυτής τα μέγιστα bliver tvivlsom.
Imidlertid siger man jo f. ex. både νιχάν τινα μάχτ) og μάχην. —
Dobrees lette, men næppe nødvendige konjektur τώ εργω har
ikke vundet udgivernes billigelse. — § 4. Kun Steup har efter
Laur. med Bekker skrevet πλούτου, medens Stahl og Croiset
holder fast ved πλοντω; alle tre forklarer πενίας Απίδι, ved at
antage en anticipation, i strid med Kruger, smlgn. spic. Thuc.
p. 174. — έβονλη&ήσαν μετ’ αυτοϋ τους μέν τιμωρεϊσ&αι, τών δέ
άφίεσ&αι,] således læser både Croiset og Stahl efter Poppos
forslag, medens Steup med en lidet overbevisende motivering har
genindsat det håndskriftlige έφίεσ&αι i Classens udgave. I det
påfølgende loCllS conclwmutus: xal έν αυτω τω (τό Vatic. med de
fleste andre hdskr.) αμΰνεσ&αι xal πα&εΐν μάλλον ήγησάμενοι η το
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
