Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. 8 foreslår jeg supplementet άηάγυν[χα t> ϋεός »■«’Jxia..
L. 67 er det vistnok rigtigst at supplere χόρας eller χόρας oi;
dertil passer tilföjelsen τάς χηλουμένας bedre end til det af
Diels Hermes 23, 286 foreslåede λογάδας.
84. L. 3 ai ηροίγοι (både i og o ses tydeligt). L. 42
den øverste del af λ er bevaret. L. 50 på stenen læses
tydeligt Μοίραν. L. 60 det sidste e i ’Ασκληπιός bevaret. L. 75
’Λσχ.λαπ ιέ.
99. Baunacks bemærkninger om texten i förste linje
stemmer med mine optegnelser; imellem ω og o er der kun
plads til tre tegn. Der kan næppe være tvivl om, at man
skal søge et tilnavn til Dioskurerne i förste linje; mon
[π]λω[τ ixjoi)’?
100. Faderens navn har Ivabbadias læst forkert; på
stenen står Έργίλον. Aristarchos Ergilos’s sön nævnes som
giver i en anden votivindskrift, der endnu henligger uudgivet.
Indski’ifterne fra förste udgravningsår blev udgivne i det
græske tidsskrift Ά&ί,ναιον 10 Bd. De har haft den ufortjente
vanskæbne at blive meget lidt påagtede. Gardthausen har
i Bheinisches Museum 45. Bd. s. 612—621 efter Baunacks
afskrifter udgivet fem, som angår det romerske kejserhus,
uden at vide eller ialfald uden at omtale, at de alle i
forvejen fandtes trykte i det nævnte tidsskrift; Baunack har
ligeledes et par steder i sin afhandling offentliggjort
,,ine-dita“, som findes sammesteds. At det ikke blot er
epi-dauriske indskrifter, som er undgået B.’s opmærksomhed,
viser hans afhandling i Philologus 48. Bd. Det er ikke min
liensigt at rette nogen stærk bebrejdelse mod de nævnte
tyske lærde herfor, men blot ved disse exempler at vise,
hvor vanskeligt det er at overskue den store epigrafiske
litteratur — selv for vore sydlige naboer, som plejer at
regne det for en dødssynd ikke at „kende litteraturen", når
man behandler filologiske og archæologiske æmner1).
*) Et andet exempel, også heatet fra Baunacks arbejde, kan tjene til
at vise, hvor farligt det er at bygge slutninger på ufuldstændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
