Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lor pr en, forsvinder enhver vanskelighed; man bör derfor sikkert
læse verset:
En preu! et deux! et trois! et quatre!
Når man talte, oversprang man i ældre fransk undertiden
tallet et og erstattede det med det mystiske en preu eller empreu.
Således f. eks. i „Le jeu de Robin et Marion“, hvor der leges
„konge1’; det bestemmes at „cil qui chiet en dis soit roys“; og
man begynder da at tælle for at se, hvem der skal „være den“.
Gautier siger:
Je commencherai volentiers.
Empreul)!
(V. 496—497.)
De andre fortsætter derefter med: Et deus! et trois! et quatre
osv. Et andet exempel findes i farcen om Patelin i den scene,
hvor kræmmeren måler de sex alen töj op:
Nous les aulneron;
Si sont-elles cy, sans rabattre:
Empreu, et deux, et trois, et quatre,
Et cinq, et six.
(V. 268—271.)
I Arnoul Greban’s passionsmysterie anvendes empreu mindst tre
gange af bødlerne, der tæller de slag, de giver Kristus (v. 22844,
22847, 22852); vi træffer også i det samme mysteiie den enkelte
form preu·.
Preu, deux et trois.
(V. 27726.)
Ordet bruges endnu i det 16de årh.2) og anføres hos flere af
renaissance-grammatikerne; Dubois (1531) begynder talrækken
med „un ou preut“, Périon (1555) har empreu, og hos Henri
Estienne3) læses: „Empreut pour En preut, quand on corømance
å conter, IV πρώτον". Af dette sted ser vi bl. a. grunden til det
i, hvormed man har pyntet på ordet.
Estienne’s etymologi vil i vore dage næppe godkendes af
andre end l’abbé Espagnolle; vi må derfor se os om efter et
andet etymon. Det er udenfor al tvivl, at empreu kun er en
sammenskrivning af en preu, og i dette sidste ord bar vi
rimeligvis det velbekendte substantiv prod, pro, prou, preu (flere
former se Godefroy), der betyder fordel, lield, lykke eller lign.
og hyppigt forekommer i forbindelser som: al preu del pueple,
pour nostre preu, osv.; særlig må mærkes udråbet „Bon preu
(prou) vous fasse!" (= Gid det må være til gavn, velbekomme,
osv.), der endnu anvendes af Lafontaine4). Er denne forklariug
’) Et af manuskripterne har en preu i to ord.
2) Se exempler hos Godefroy.
s) Traicté de la conformité du language Francois avec le Grec. [Paris
1565], s. 146.
4) Se Littré under prou.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
