Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
påkaldte guds navn, inden man påbegyndte et eller andet, viser
dog hen på en tanke, der synes beslægtet med den, jeg formoder
har fremkaldt udtrykket en preu. Man brugte også at påkalde
gud (tegne et kors), når man skrev brev, hvilket fremgår af
følgende spanske Cid-romance:
Pidiendo a las diez del dia
Papel å su secretario,
A la carta de Jimena
Responde el Rey por su mano.
Después de hecha la cruz
Con cuatro puntos y un rasgo.
Aquestas palabras finca
A guisa de cortesano1).
P. Lacroix har i sin udgave af Patelin (Paris 1876)
forsøgt en anden forklaring af empreu; han giver følgende note:
„Du latin primus et imprimisDette er naturligvis umuligt,
men det er højst rimeligt, at man senere ved en folkeetymologi
har antaget preu for en afkortning af premier. Lacroix tilföjer :
„Les enfants disent eucore preu pour premier, seu pour second“
og Jaubert2) oplyser: Les enfants, dans les jeux ou on tire les
places au sort, disent, par abréviation, preu pour Premier, seu
ou seg pour Second, ter pour Troisiéme, der ou dergne pour
Dernier.“ Disse afkortede former, der særlig synes at have
hjemme i börnenes sprog, er utvivlsomt at betragte som videre
analogidannelser efter preu, opfattet som en afkortning af
premier. Hvad iøvrigt preu angår, anvendes det også i det
parisiske vulgærsprog og betyder dels förste sal, Marc Monnier skriver
således: „II vous a loué tout son preu“ (= premier étage), dels
den første arbejder på et værksted. Rigaud3) bemærker: „Le
preu dans un atelier est le meilleur ouvrier de l’atelier“4).
Efterskrift. Ovenstående bemærkninger blev skrevne 1890.
Efter trykningen er jeg blevet opmærksom på en lille artikel af
G. Paris (Romania XVII, 100), hvor empreu forklares på samme
måde som jeg har forsøgt her: „En preu répond å felieiter de
tant de débuts ... on sait que, d’aprés des croyances
super-stitieuses tres répandues, compter porte malheur“.
–Kr. Nyrop.
’) Romancero del Cid, ed. C. Miehaelis, s. 63.
2) Glossaire du centre de la France II, 311.
3) Dictionnaire du jargon parisien s. 281.
4) Jeg benytter lejligheden til at anføre nogle audre rettelser til le
mystére de saint Laurent: V. 2705 sera, 1. fera’, v. 3187 or, 1. od·,
v. 3633 on, 1. Oit; v. 4491, efter trois stryges punktum, der sættes
efter meilleur-, v. 5223 amesray, 1. amerray; v. 6077 S’a, 1. L’a;
v. 8772 vien, 1. bien. S. 176 forklares montjoye ved „foule, troupe“;
det pågældende vers lyder: „A Dieu, des dames la montjoye,
bai8es-moi“. Man ser heraf, at udgivernes forklaring er umulig;
montjoye betød i det 15de årh.: trésor, triomphe eller lign.;
forbindelser som: la montjoye des cieux la montjoye de tous biens
forekommer hyppigt nok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
