Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bløde og Schweiss = Blod er meget alm. i ældre Tysk, jfr. f. Ex..
Schm. II, 649—650.
IX. Kap. S. 123. Simpl., der er bleven en Slags Hofnar,
skal for sin Herre holde en Lovtale over og beskrive en Dame.
Han siger bl. a.: Ja, ihr glaubet nicht, wie er (Skræderen) den
fenzigen Huren so schöne Kleider machen können. B.: fenzigen
possierlichen, vgl. Alfanzereien. Urigtigt; Schm. V, 735: galant,
artig, munter. Han anfører dette Sted. Gr. citerer Schm.
XX. Kap. S. 159—160. Om Spillere siges der: . . . weil
sich jeder Kopff nach seinem Gliicke sinnete. B. sinnete,
ge-sinnt wår. Sd. E. 483, a har den rigtige Forklaring: daranf
sann, danach strebte.
XXIII. Kap. S. 171. Er ermasz unschwer aus den
Um-ständen, dasz Olivier seinem Sohn disz Bad durch den Provos
hatte zurichten iassen osv. B. disz Tind zunchten lassen, vgl.
etwas ausbaden. Disse to Udtryk have ganske forskellig
Betydning. idet det sidstnævnte betyder: at bøde for (ofte noget, som
en anden har gjort), betale Gildet o. 1., jfr. das Bad austragen
(miissen). Udtrykket i den foreliggende Tekst bet.: at lægge
Snare for, bringe i Fortræd o. 1.
XXIX. Kap. S. 191. Om en gammel Soldat, der altid har
levet meget magert, fortælles der, at han bliver kommanderet
hen i et Kloster, „nicht zwar, als wäre er viel nutz darzu
ge-wesen, sondern damit er sich begrasen und wieder mondiren
sollte.
B. begrasen, sich wieder auffuttern. Hvorfor wieder? sich
begrasen betyder blot: stoppe sig, fede sig. Gr. I, 1306, 4 anf.
Stedet (begrasen: ausfressen).
III. Bog.
III. Kap. S. 220. Böerde B.: Niederung. Ordet turde være
for bekendt til at trænge til Kommentar, derhos er denne her
ikke pålidelig. Gr. II, 239: ein fruchtbarer, ebner Landstrich,
z. B. die Magdeburger, Soester, Warburger Borde.
V. Kap. S. 228. Der er Tale om, at alle Theologer skulle
komme sammen og få deres indre Stridigheder bilagte. . . Ura
dieselbige Zeit wird sich Pluto (»: Djævelen) gewaltig hinteren
Ohren kratzen ... ja er wird allerley . . . List entdecken, ein
Que darein zu machen.
B. ein Que, einen Zusatz, ein Einschiebsel. Gr. VII, 2334
har den vistnok rigtige Forklaring: mnd. que aus quede
(Schiller-Lubben); hierher gehört vielleicht. mit Anlehnung an das lat. que
des Gegensatzes das que in einigen Redensarten mit der
Be-deutung: ein Aber, ein Einwand, Hindernis. Så citeres dette
Sted. Jfr. Schm. I, 1391.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
