Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anmeldelser.
Otto Jespersen, Studier over engelske kasus. Förste
række. Med en indledning: Fremskridt i sproget.
København. Kleins forlag. 1891. 222 s.
Ser man et skrift, der benævner sig (Studier over engelske
kasus’, så tænker man, at det er et arbejde som der gives
hundreder af, værdifuldt materiale, sjældent interessante, i reglen
det modsatte. Nærværende skrift er imidlertid af en anden
beskaffenhed. Dets forfatter er ingen håndlanger, der nöjes med
at tilvejebringe materialet: han er en tænker, der sammenföjer
materialierne til eu bygning. Det indledende kapitel kunde være
en portal til en meget storartet bygning. I indledningens sidste
ord på s. 66 lader forfatteren os, som igennem det berömte
nöglehul i portalen på Aventinerbjerget, kaste et blik, i vort
tilfælde så langt som til sprogets oprindelse. At en bygning,
der vilde svare til denne portal, nu ikke i virkeligheden
foreligger, kan selvfølgelig ikke bebrejdes forfatteren: det ligger i
sagens natur. Hvad der foreligger, kan sammenlignes med fire
islandske sammenstillede huse, der, når der kommer flere lignende
til, til hvilke forfatteren besidder materialet, nok med tiden kan
udgöre et anseligt kompleks.
Indledningen: ^Fremskridt i sproget’ (s. 1—66, § 1—53),
om hvilken forf. på s. 11 håber, at den ikke vil være helt blottet
for interesse, er i virkeligheden meget interessant og uden tvivl
den del, der frembyder störst almeninteresse.
Forfatteren vil give en vurdering af de forskellige
sprogtyper. Han opkaster straks i § 2 det spörgsmål: Hvilken sproglig
verden ter den bedste’ ? ^en, som de ældre sprog af vor sprogæt
fører os ind i’, eller den, som nutidsengelsk er repræsentant for?
Han bebrejder senere hen på s. 64 Sayce uklarheden ved
besvarelsen af spörgsmålet om. ‘hvilket sprog der står höjest’.
Et fyndigt, konkret svar på det spörgsmål, hvilket af de
nu existerende eller ældre sprog der er det bedste, kan læseren
af nærværende skrift ikke med rette kræve, da spörgsmålet ikke
var stillet i denne form. Men efter forf.s principer må det være
hans mening, og læseren må også få det ud af hans overvejelser,
at det kinesiske og de med dette beslægtede østasiatiske sprog
absolut må være de bedste, og dernæst vistnok det nyengelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
