Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid vil foretrække den flexionsløse form og at det korteste i
sådanne tilfælde for ham ikke er det bedste.
Set fra forf.s standpunkt har det været et stort fremskridt,
da man istedetfor amdbo begyndte at sige amare habeo. Da
man så igen fik flexion og istedetfor amare habeo sagde ital.
amerb o. s. v., må det altså have været et tilbageskridt, skönt
formen blev kortere. Men fori. taler, som sagt, aldrig om
tilbageskridt. Vi finder hos ham slet ingen redegörelse for, hvad
der i sådanne tilfælde var fremskridtet og hvad tilbageskridtet.
Var artiklens opgivelse i latin et fremskridt, så var opkomsten
af en ny artikel i romansk et stort tilbageskridt, og omvendt.
De nyere sprogs passivdannelse, f. eks. engelsk 1 am loved,
er efter forf. sikkert (bedre’ end lat. amor. Men når nu i de
nordiske sprog et passiv elskes opstår af ældre elske sig, hvilket
tilbageskridt efter forf.s principer! en tilbagesynken til flexion.
en (Sammenfiltring’, skönt de fleste vil finde og bar fundet, også
tyske lærde, som f. eks. Jakob Grimm, at dette ny nordiske
korte passiv er en stor vinding.
Også den nordiske suffigerede artikel må forf. sikkert
fordomme. Det er en gentagelse af den samme proces, der engang
lod indoeurop. åcva-s O écvo-s ,equus’) ved (Sammenfiltring’
opstå af ældre åcvå -|- pronomen sa. Et selvstændigt ord som
artikel må forf. fra sit standpunkt foretrække.
Istedetfor et ensidigt ,fremskridt i sproget’, når analyse
er fremskridt, viser de anførte eksempler, der selvfølgelig let
kunde forøges i hundredevis, os et kredsløb: (Sammenfiltring’ (og
dermed flexion), analyse, atter sammensmeltning. — I det sprog,
der er videst fremskredet og som er hovedgenstand for forf.s
videnskabelige kærlighed og nærværende (Studier’, står
(Sammenfiltringen’ i frodig vækst (’s [-z] = is, has: ’d — had, ivould,
shoidd; ’ll = will; don’t, worit, can’t, sharit o. s. v.).
I virkeligheden kan for tde talende menneskers tarv’ (s. 8)
synthetiske og analytiske former være lige gode. I § 10 taler
forf. om ,et betydeligt åndeligt arbejde’, der i sådanne sprog som
engelsk er (sparet for hvert barn, der skal lære sproget, og for
hver den, der skal bruge det’, skönt sådant et åndeligt arbejde
i barnets förste leveår vistnok ikke skader det mindste og ikke
gör barnet mindre dygtigt til andet åndeligt arbejde. Måske
tværtimod. Man har ikke hørt at de kinesiske börn er mere
opvakte eller i anden retning dygtigere end europæiske. For at
blive ved de sidst anførte eksempler, lærer det danske barn
sikkert at bruge formen huset og formen vaskes lige saa let, som
det tyske barn lærer das haus og gewaschen werden. Imellem et
selvstændigt formelt ord og et præfix eller suffix er der for barnets
sprogfølelse og i virkeligheden slet ingen forskel: das i das haus
kan opfattes som præfix ligesom stavelsen ge-, og ligesom -et i
huset, -s i vaske-s er suffix eller flexion. På samme måde læres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
