Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle et flekterende sprogs ti eller hundrede bøjningsendelser med
samme lethed som om det var selvstændige formelle elementer.
For dem der lærer et fremmed sprog ad kunstig vej (thi de
voksne, der har lært sproget som börn ad naturlig vej, kan forf.
ikke mene, hvor han taler om det betydelige åndelige arbejde
jfor hver den, der skal brug<^ det’) består hovedvanskeligheden
heller slet ikke i de ti eller hundrede eller endnu flere
enkeltheder, af hvilke dette sprogs formlære kan bestå: disse
overvindes i reglen forholdsvis let. og enten det er ti eller hundrede
gör i reglen ikke nogen synderlig forskel. Hovedvanskeligheden
består i de tusende chikaner, som den tyranniske og lunefulde,
fuldstændig uberegDelige såkaldte sprogbrug kan volde, medens denne
dog på den anden side ikke, således som formlæren kan det,
volder barnet, der lærer sproget noget bryderi.
At det er en vinding, når flexionens uregelmæssigheder
efterhånden bortfalder og samme forhold altid betegnes ved samme
middel, og kun én gang, som det kan ske i nyengelsk, må man
selvfølgelig være enig med forf. i: men denne simplificering
forudsat finder jeg flexion, betegnelse af et bestemt forhold ved
en endelse, for at tale med forf. (bedre’, fordi den er kortere og
nemmere, end betegnelsen ved et tilföjet selvstændigt ord. Jeg
finder altså nyengelsk med sine levninger af flexion bedre end
kinesisk, for så vidt jeg kan dömme om dette sidste sprog. Når
jeg siger (bedre’, sker det selvfølgelig overalt kun idet jeg
stiller mig på forf.s standpunkt: for mig gives der ikke noget
absolut bedste sprog, d. v. s. ikke noget der absolut lettest kan
udtrykke tanken. Set fra mit standpunkt er kinesisk det bedste
(det sprog der lettest udtrykker tanken) for Kinesere, engelsk
for Englændere, dansk for Danske.
Når forf. foretrækker analytiske betegnelser fremfor flexion,
er forudsætningen vistnok den, at ét analytisk sprogmiddel træder
i stedet for et flexivisk (eller flere) til at betegne ét bestemt
tidligere grammatisk forhold, som når genitiv i de romanske
sprog afløses af præpositionen de, eller den efterfølgende genitiv
i engelsk af præpositionen of. Men når ét flexivisk sprogmiddel
afløses af en hel række forskellige analytiske midler, f. ex. den
efterfølgende genitiv på dansk af en hel række præpositioner,
således at en status coustructus må læres for hvert enkelt ord
(sön af, fader til, arving til, enke efter, tjener hos, herre over,
lærer i, ende på, eksempel på, munden på, narn på, genstand for,
formand for eller i o. s. v.), så kan forf. efter sine principer
vistnok ikke betragte dette som nemmere og jbedre’ end at
betegne samme status constructus ved efterfølgende genitiv f. eks.
tysk vater des (der) etc. Om noget (betydeligt åndeligt arbejde
for det danske barn, der lærer sproget, kan der her selvfølgelig
ikke være tale, men en fremmed, der skal bruge sproget, lærer
sikkert lettere et flekterende sprogs forskellige måder at danne
genitiv på.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
