Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad der gælder om bøjningsendelserne må også gælde om
orddannelsessuffikser, om hvilke forf. ikke siger noget: hvem der
fordommer hine, må også fordomme disse og foretrække analytiske
betegnelsesinåder. „Formfattigdom" siger forf. i § 7 ,er en
fordel’. Set fra hans standpunkt er det bedre at betegne
komparativbegrebet og superlativbegrebet ved tilföjet mere, mest
end ved endelser; bedre at sige (a) lady-friend, (d) Danish lady end
(eine) freundin, Dänin; bedre at tilföje et adjektiv lille end at danne
deminutiver som de italienske på -ino, tyske som fischlein, o. s. v.
Jeg linder, forudsat også her, at det samme forhold altid kan
betegnes ens, suffikser bedre, fordi de er kortere og langt
nemmere end analytiske betegnelser.
I § 42 priser forf. en bunden ordstilling i modsætning til
den friere ordstilling, som flexionen tillader. Han siger her: tKan
der vel tænkes noget sprogmiddel værdigere arten .horno sapiens’
end det at lægge forskellig betydning ind i fire sætninger som : Peter
slår Hans — Hans slår Peter — slår Peter Hans? — slår Hans Peter?’
Til dette eksempel må man bemærke at, hvad der gör de
to sporgesætninger til sådanne, slet ikke er ordstillingen, men
en bestemt akcent: et sprogmiddel som forf. her slet ikke tager
i betragtning. Udsagnsætningen Peter slår Hans bliver, såsnart
denne spörgeakcent, træder til, til en sporgesætning: Peter slår
Hans? Omvendt er de tre ord slår Peter Hansi, såsnart
spörge-akcenten bortfalder, slet ikke mere nogen sporgesætning, som i
(Idet jeg træder ind) slår Peter Hans. Tysk Kam ein scldanker
bursch gegangen, Kommt ein vogel geflogen og lignende er ikke
sporgesætninger, men vilde öjeblikkelig blive til sådanne, såsnart
spörgeakcenten træder til.
Ser vi derfor her bort. fra de to sporgesætninger, så påstår
forf., at der ikke kan tænkes noget værdigere sprogmiddel end
det at lægge forskellig betydning ind i to sætninger som Peter
slår Hans — Hans slår Peter. Flexion som udtryk for det
samme: Marcus Quintum (verberat), Quintus Marcum. der
tillader at nuancere udsagnet : Quintus Marcum og Quintum
Marcus, er altså i gunstigste tilfælde et mindre værdigt sprogmiddel.
Jeg benægter selvfølgelig ikke, at en bunden ordstilling er et
værdigt sprogmiddel, men den kan være en tvang for den
talende, som forf. selv erkender (s. 52), og den letter ikke
forståelsen i höjere grad end flexion formår at hjælpe på forståelsen
for den hørende.
Præpositionernes stilling er i dansk, som bekendt, meget
fri i modsætning f. eks. til höjtysk. Forf. siger (s. 52), at
,orden’ er bedre end ,uorden’. Jeg finder i dette tilfæld^, at
den friere stilling er en stor lettelse for den talende.
S. 52 vil forf. vise, at en fri ordstilling, som den latinske,
kan volde misforståelser, og han benytter her som eksempel det
horatsiske satis beatus unicis Sabinis, som det er blevet tolket af
Madvig (Tidskr. f. Philol, og Pædag. I 37). Hertil må bemærkes, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
