Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bliver til flexion som følge af bestemte akcentforhold, men
sådanne foreligger ikke overalt. Der gives en agglutination der
bliver stående, der bolder sig genuem århundreder eller
år-tusender som forstenet på en måde, der er umulig for flexion.
Men der gives også en vej fra agglutination til isolation, en
anden end den, der fører gennem flexion. Jeg mener altså: der
gives en vej, der fra agglutination gennem flexion fører til isolation,
en anden der fra agglutination direkte fører til isolation, og der gives
en sidevej eller afvej for agglutinerende sprog, der ikke fører videre.
Som den ældste sproglige tilstand betragter forf. den
polysynthetiske. Han siger i § 48: (Forfølger vi de linier, vi
kan se ved at betragte det erfaringsmæssig tilgængelige tidsrum,
læDgere tilbage, får vi som et ur-arisk (for-fællesarisk) sprog et
tungemål, der sikkert i mange stykker har lignet baskisk eller et
af de indianske sprog, hvor sætningerne bestod af sammenfiltrede
uadskillelige ord med alle mulige bestemmelser uopløselig forbundne
til et meget kluntet udtryk for tanken’. Og i § 49 mener han,
at det er sandsynligt, at både engelsk, finsk og kinesisk har
udviklet sig fra polysynthetiske eller ;sammenfiltringssprog’. Dette
finder jeg aldeles usandsynligt. Der gives, som allerede antydet,
mere end én vej, ad hvilken sprogenes udvikling kan gå for sig.
(Forf. selv erkender (i samme § 49): (Udviklingsmulighederne i
sprogene er mangfoldige, der gives . . et mylr af veje til et mer
eller mindre heldigt udtryk for mennesketanker’.) Polysynthese
ligger slet ikke på den direkte vej, men er en afvej, der ikke
så let fører videre, hverken til flexion eller isolation. Polysynthese
kan allermindst være udgangspunkt. Alt hvad der er synthese:
agglutination, flexion eller polysynthese, kan ikke være noget
oprindeligt; barnets sprog begynder ikke med synthese, og
menneskehedens sprog kan heller ikke have gjort det: forud
for al synthese må en primitiv mere analytisk tilstand ligge.
Deri bar efter min mening atter Schleicher ret, skönt denne
primitive tilstand ikke har haft samme udseende som han tænkte
sig. Fltxionselementer, ældre: agglutinationselementer, harengang
været selvstændige ord. Det hele er et kredsløb: Soh eicher
beskriver rigtig vejen fra den ældste analytiske flexionsløse
tilstand gennem agglutination til flexion. og forf. beskriver vejen
fra flexion igen til flexionsløsheden.
At kinesisk i en præhistorisk fortid skulde have gjort
kæmpeskridt. som det måtte have gjort efter forf.s anskuelse, hvorimod
det i de sidste årtusender er gået sneglegang, kan jeg ikke tro.
Det har vistnok fra en primitiv analytisk tilstand stadig gjort
fremskridt i samme langsomme tempo, ialfald ikke i fortiden i et
hurtigere tempo end i den historiske tid. Forf. siger selv s. 66,
at (historie’ kan fremskynde sprogudviklingen.
En levning fra den præindoeuropæiske analytiske tid har
vi endnu i vore komposita. Θεα(-γίνr,c) er ældre end genitiven
&ea-c (i θιας γϊτοζ), der er en (Sammenfiltring’ af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
