Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af de samme vokaler også i -as og -es.’ Forf. mener altså, at a
först i udlyd blev til -c og at derefter som følge deraf også aet
i endelsen -as blev til e. Altså der gaves en tid, om end aldrig
så kort, hvor man sagde måne, men i flertal endnu domas, men
da i udlyd kun -e forekom i stedet for ældre -a, -e, -u, bevirkede
dette en svækkelse af -as til -es. Jeg finder, at dette er en
meget uhistorisk opfattelse. At -a i udlyd blev til -e, kommer
ikke så meget af forskellens betydningsløshed, som det
nordfrisiske viser, men er hovedsagelig en følge af akcentforhold,
i engelsk som i frisisk og tysk og dansk, men disse samme
akcentforhold gjaldt for endelsen -as: dömas blev til domes på
samme tid og af den samme grund som mona blev til mone.
S. 104 taler forf. i forbigående om den ældre ordning af
kasus, der stammer fra de græske og latinske grammatikere og
endnu er almindelig i Tyskland: i denne, siger han, flyttes akk.
fra sin naturlige plads hen efter genitiv. Hvem der ikke kender
denne ældre ordning af kasus, vil efter hans ord tro, at denne
var nom., dat., gen., akk. (eller nom., gen., akk., dat.). Jeg
finder forresten af historiske grunde sammenstillingen af nom. og
gen. meget rigtig, da nom. og gen. oprindelig, i den ældste
indoeuropæiske tid, for mask. og fem. var en og samme form,
kun med forskellig akcent: i den uafhængige nom. med den
höjeste akcent. akut eller gravis, på förste stavelse, i den af et
andet ord afhængige gen. med den samme akcent på anden
stavelse (sml. Ρ. B. Beitr. 7, 499 ff. 522, f. eks. vårkä-sa ^lv’,
gen. varkå-sä; päda-sa ,fod’, gen. padå-sa, > fælles-ieu. vérkds,
vrkésd; pods, pdos).
Kap. II: (Kasnsfnrskydiuns;er i pronomenerne’ (s. 105 —169,
§ 103—155). Til dette kapitel giver jeg kun nogle enkelte
bemærkninger.
I Chaucers Knightes Tale v 950, der læses:
that sche, for whom they have this jelousye,
can hem therfore as moche thank as me.
(slie er Emilia, me vilde være Theseus som taler), vil J. (s. 121
i noten) i modsætning til Child, der giver dette som eneste
eksempel hos Chaucer på kasusforveksling i pron., opfatte me
som dativ, jelousye er Morris’ konjektur: alle hss. har iolitee
(-ite, -yte). Men me, som alle hss. har, kan heller ikke godt
være det rigtige: det giver ingen god niening i sammenhængen
som Child forstår det, og passer efter mit skön endnu mindre
som J. vil forstå det, og rimet på jelousye forlanger et helt
andet ord. Sammenhængen kræver for as moclie as med det
følgende rimord betydningen ,meget lidt, slet ikke’; måske as
moch thank as a flie.
§ 115 omhandler akk. efter than. Efter at have anført
paralleller fra dansk, akkusativer efter end, sammenligner J. i
slutningen af note 2) på s. 124 også en akk. i et tysk vers:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
