Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at ban i det væsentlige indskrænker sig til betragtningen af det
engelske: vi er tværtimod taknemmelige for hvad han her har
givet. —
I det følgende
Kap. III: fSteniraeforhold i deklinationen’ (s. 170—217,
§ 156—209) søger forf. först at vise, at spiranterne f, s, pi
oldengelsk har været stemmeløse i forlyd og udlyd, derimod
stemte (§ 193 ff.) i indlyd. Dette anser jeg for fuldstændig
rigtigt. Jeg har aldrig delt Sweets anskuelse, ifølge hvilken oe.
fy s, p skal have været stemte (undtagen <when combined with
hard consonants’), jeg har tværtimod siden min förste beskæftigelse
med frisisk angående dette punkt haft samme anskuelse som forf.
I frisisk, det sprog der står engelsk nærmest, er forholdet
nöj-agtig det samme, medens tysk (inkl. nederlandsk) på den ene
side og nordisk på den anden har lidt afvigende forhold, idet
spiranterne i tysk har været stemte i forlyd, i nordisk stemte i
udlyd. I § 158 (s. 171) erklærer forf. med rette overfor Svveet,
at nederlandsk og tysk beviser meget lidt med hensyn til engelsk
udtale: på dette sted kunde han have henvist til det frisiske,
der, i modsætning til tysk og nederlandsk, ikke kender stemte
spiranter i forlyd (bortset fra pronomenet).
Meget vigtig og interessant er en af forf. iagttagen
skrivemåde i Ancren Riwle, der danner et sidestykke til den bekendte
jNotkeiske regel’ (§ 159 ff.): A. R. (Skriver nemlig med stor
konsekvens i forlyd f efter en stemmeløs, men v, u efter en
stemt lyd’. For udlydens vedkommende (§ 163) viser dette
uigendriveligt, at de tre spiranter var stemnieløse år 1230.
Hvad forlyden angår, drager forf. (§ 162) den slutning, at
den sydengelske stemte udtale af spiranterne i den förste
tredie-del af det 13. århundrede endnu ikke var fuldstændig
gennemført, da de i Ancren Riwle kun i de tilfælde var blevet stemte,
hvor det foregående ord ikke endte på stemmeløs lyd, at de
germanske spiranter altså i oldengelsk i forlyd har været
stemme-løse. Dette resultat anser jeg for fuldstændig rigtigt, men forf.
har ikke tænkt på en invending, som en tilhænger af den
Sweetske theori kunde göre. Antaget at de germanske spiranter,
som Sweet mener, i oldengelsk (i den sydlige dialekt) i forlyd
var stemte, så var det jo tænkeligt, at de sekundært i det
13. århundrede i Ancren Riwles dialekt var blevet stemmeløse efter
stemmeløse konsonanter, v efter stemmeløst s til f i fot o. s. v.
Den stemte udtale af spiranterne i forlyd har forresten ikke
været almindelig (sydengelsk’. S. 216 siger forf.: forlydende f,
p, s bliver stemt, men kun i Syd(vest?)england’. Den stemte
udtale har haft hjemme syd for Themsen inkl. Gloucestershire, den
har altså været sydvestsaksisk, sydsaksisk og kentisk: nutildags
er den gået tabt i den østlige del af det nævnte område, Kent,
Sussex, Surrey indtil en linie, der går fra syd til nord igennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
