Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plcfe, reifttn, refoun, ne. pleafe, reafon1), eller det var latinsk s
imellem vokaler, der allerede i latin var stemt, som i cu-fobrtnus
mlat. cofinus, ofr. covfin me. coftn ne. coufin. Som her efter
CÖ- behandledes et enkelt latinsk S i forlyd også efter andre
forstavelser endende på vokel, re-, de-, prae-, som de-fideräre
ne. d^fire. I § 170 opfører forf. en række ord, der ikke kan
bringes ind under hans (Vernerske lov’, deriblandt også flere
med disse præfixer, ne. re-, de-, pre-: research, receive, deceive,
decease, precise. Han mener, i re-search og de-cease har den
etymologiske sammenhæng med simplex beskyttet den stemmeløse
lyd, men i de tre andre ord bliver det (vanskeligt’ at forklare
den. Jeg tænker, jeg kan sige ham grunden, hvorfor disse ord
har stemmeløst s: simpelthen fordi de ikke har haft latinsk s,
der blev stemt imellem vokaler, men latinsk c, også research,
ofr. rccercher. Der er ikke et eneste latinsk ord med disse
præfixer re-, de-, prae- og følgende c, der efter forf.s lov i
England har fået stemt /: s’et er overalt stemmeløst. Derimod
for de latinske ord med disse præfixer og følgende s har jeg
tidligere gjort (og i forelæsninger foredraget) følgende iagttagelse.
I alle de ord, der allerede eksisterede i middelengelsk og fra me.
tid lige til nutiden bestandig har levet i England, er s-lyden
stemt: den har været stemt i latin og har sikkert været stemt i
den oldfranske dialekt, fra hvilken det engelske modtog disse
ord, hvordan forholdet så har været i andre franske dialekter
og hvordan det så er i nuværende fransk. Og den er stemt,
enten den følgende stavelse eller en anden eller præfixet er
trykstavelsen. Altså, stemmende med forf.s regel i rejémble, refound,
dejérve, defire, verbet prefént o. s. v., mod hans regel i défert
subst. og adj., préfent, préfence, réfidue. Dette forhold taler ikke
for rigtigheden af forf.s regel. Englænderen kunde jo dog umulig
vide, at [s-lyden [i research o. s. v. var latinsk c, men i
refemble o. s. v. latinsk s. Derimod i alle yngre lærde ord med
disse præfixer, ord som ikke fandtes i me., er S-lyden stemmeløs:
stemmende med forf.s regel f, eks. i désignate, désidtory. désuetude,
mod hans regel i desist, desiccate, desiderate, desipient, preséntiment,
prcsuppofe, reséttle, resalute o. s. v. refurréction, et lærd ord,
har stemt / fordi det er et gammelt lærd ord, me. refurreccioun
(Will. of Shoreham), der fra dets optagelse bestandig har levet i
England. Det samme gælder om reftstence, Chaucer refisténce-,
prefumpiiOti, Ancren Riwle prefumcién. Det samme gælder om
det anførte rejidue. Derimod désolate, adj. og verbum, er for
ne. et lærd ord, lat. desolare, -atus, skönt allerede Chaucer havde
brugt hint latinske participium som defolåt (s?).
For moderne lærde ord gælder den hovedregel, at lat. og græsk
S gengives ved engelsk stemmeløst s, undtagen i forbindelsen sm
(cofmo-, ordene på -fm etc.), S 4" stemt kons. (Lefbia). (Special-
’) Med / vil jeg her betegne den stemte lyd, hvor skriften har s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
