Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regler forlanger for enkelte tilfælde stcmt ,/*, se nedenfor.) Efter
denne hovedregel er s stemmeløst i alle ord på -sive, -sory, -osity
(uafhængig af fransk -ofité: kun endelsen gengives ved -ty som
på dansk ved -tet, nht. -tät, nl. -teit o. s. v.). Græske ord har
så godt som alle efter hovedreglen stemnieløst s, alle på -sy, -sis,
dys-, pros- o. s. v. ’philosophy har stemmeløst S, ikke efter forf.s
regel, men som lærd ord, skönt middelengelske lærde har brugt
ordet med stemt /, filozofie, (Dan Michel), phyfic har stemt /
fordi det fra me. tid har været et folkeligt ord, me. fifi/ce,
fifik (dette ord synes at have meddelt sit stemte / til det andet
medicinske ord med samme endelse, pMhiJic).
Men antaget, at forf.s forklaring af refemble er rigtig, at
fransk stenimeløst s (nyfr. ressembler) er blevet til engelsk stemt s
fordi en stærk betonet vokal følger lige efter: hvorfor er så ikke
også romansk f blevet behandlet ligesom s? Hvorfor hedder det
defénd med hvorfor er f ikke blevet enten til v eller til stemt f ?
Efter Verners lov behandles jo germ. f ligesom germ. s. Efter
forf.s lov er der slet ingen grund at öjne, hvorfor f ikke er
behandlet som s: for mig derimod er sagen fuldstændig klar.
f kunde her i engelsk ikke blive til v, simpelthen fordi latin og
romansk her kun kendte f, ikke den stemte lyd, som for s
imellem vokaler.
Videre: antaget, at forf.s lov er rigtig for refemble, altså
for s i romanske ord, hvorfor gælder det samme så ikke s i
germanske ord? I § 170 opfører forf. nogle herhenhørende ord
som undtagelser: beside, beséech, asånder. Han mener, den
etymologiske sammenhæng med simplex, side, seek, sunder, har beskyttet s
i disse tilfælde. Men sagen er simpelthen den: i germanske ord
bliver aldrig nogensinde et S i forlyd efter ubetonet præfix i
engelsk til stemt lyd, ligesålidt som det i romanske ord er sket
i England.
Blandt forf.s undtagelser i § 170 findes også besiege. s’et i
dette ord er et latinsk s, og ordet siege er et romansk ord, men
det foreliggende verbum er ikke romansk: præfixet be- er engelsk.
Verbet er i England dannet med germansk præfix. me. bi-sége,
og s’et kunde her altså ligeså lidt blive stemt som i beseccli.
Ligeså lidt som germ. s bliver de andre germanske spiranter
f, th under samme betingelse stemte i ord som before, bethink.
Ligeså lidt som umiddelbart foran stærkt betonet vokal,
bliver i ubetonet stavelse efter trykstavelsen et romansk
stemme-løst s i England til stemt s, som det skulde efter forf.s lov.
Han siger selv i § 183 og 184 (s. 194), at, hvad -s (i udlyd)
angår, tda træffer vi her en del undtagelser’. Han anfører nogle,
men der gives selvfølgelig, som han selv erkender, mange flere,
pålace, license, påradise, prémissef o. s. v., medens de tilfælde,
hvor hans lov synes at gælde, let kan tælles. Forf. anfører som
undtagelse ordene på -ess, ^en’, siger han, (me. richesse hedder
nu riches ritshiz’. Men i dette ord er det jo aldeles klart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
