Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvorfor endelsen har fået stemt /: den opfattedes og opfattes af
sprogfølelsen som flertalsendelsen. ,Men kun ved (loven”, siger
han, ,kan jeg forklare mig den almindelige udtale af -es i
fremmedord som -is·, series, species o. s. v.’ Disse ord er ikke
så gamle, som hans lov skal være: udtalen af disse lærde ord
vilde altså være en sag for sig. Endelserne -es, -ies danner en
undtagelse fra den ovenanførte hovedregel for lærde ord: -es, som
i ne. Mosgf, har vistnok fulgt den me. endelse -es, som i ciles,
ne. citief, og -ies. som i serief, den ligeså skrevne engelske
endelse, som i ladief.
Dersom forf.s regel var rigtig for romansk -s i udlyd, var
det ikke til at indse, hvorfor den ikke også skulde gælde for
spirant -s i udlyd, som i finish, punisk. Forf. påstår rigtignok,
at hans regel gælder i sådanne ord som sausage, som han
behandler i § 175. Han siger, at “stemmelyden forklares ved vor
lov og at en lukkelyd er bleven indskudt. Men vi har her
simpelthen en (ikke sjælden) analogisk suffixveksel.
Jeg anerkender heller ikke, at reglen gælder for romansk
-f i udlyd, thi endelsen -ive i active, captive o. s. v. kan, som
forf. selv siger (§ 182), let forklares på anden måde.
Jeg anerkender altså ikke, at reglen gælder for romansk
stemmeløs spirant i flerstavelsesord efter trykstavelsen.
Alle forf.s undtagelser i § 170 har jeg forklaret: kun har
jeg endnu ikke udtrykkelig bemærket, at latinsk SS imellem
vokaler naturligvis ikke iigesom enkelt S i latin og romansk blev
til stemt s: altså at assure, assail ikke følger forf.s regel, har
sin gode grund,
Men rigtigt er det, at ordene pof[s)éss, di(s)folve og dif{c)érn
har fået stemt /; endvidere passer til reglen behandlingen af
forbindelserne bs i abfolve, obférve, og gs eller Jes, les, skrevet x,
iexist, luxuriance o. s. v (§168). Ligeledes følger lydforbindelsen
ts, skrevet ch, i en række tilfælde forf.s regel (§ 172—177),
skönt han selv siger, at verbet grudige, me. grucchein), har fået
den stemte lyd mod reglen.
Vi kan måske bringe disse bs, x, ch under én regel, idet vi
siger, at forbindelsen lukkelyd -f- spirant s eller s følger forf.s
Vernerske lov: lukkelyd s i obférve, exålt o. s. v., lukkelyd
■f s i ajar, lenowledge o. s. v. og luxuriance etc.
Eet har forf. desuden med sin forklaring af stemt udlyd i
sætningssvage enstavelsesord (§ 179—181), og samme lov som
disse pro- og enklitika følger den engelske böjningsendelse -s,
-es (§ 185 fi.). Den stemte ndlyd i disse tilfælde har jeg altid
forklaret mig på samme måde. Engelsk ubetonet
böjningsendelse kunde opfattes som enklitisk ord (genetivens -s er jo
blevet opfattet som et enklitisk his). Ved romanske endelser
kunde man ikke tænke sig noget lignende.
Derimod kunde nok romanske ubetonede enstavelses-præfix er,
som dis og trans i dif-åwn, trafif-aci o. s. v. (§ 169) opfattes
som selvstændige proklitiske ord, og deres udlyd altså behandles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
