Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som i germanske proklitiske ord. (dis- bar sikkert i en række
tilfælde baft stemt / fra middelengelsk tid: me. def-mdie og
demåie(n), ne. dif måt/; me. def-déin, dif-déin og dedéin, ne. difdåin]
me. def-, dif-, de-gife ne. difguife; me. def-efe ne. difcafe; også
me. dif-åfe(n) med /?, nu dis-ufe.) I dif(c)ern, Chancer discerne,
er dif- blevet opfattet som præfix: der udtaltes i forvejen kun
ét s. På samme måde har man i pof(s)ess behandlet pof- som
præfix. I germanske ord som heside opfattedes s som forlyd:
i disse romanske ord kunde man ikke føle det samme. (di(s)-folve,
me. dis-solve, har derimod vist rettet sig efter ab-folve, re-folve,
me. re-folve.)
Om forf. også med rette forklarer det stemte th i forlyden af
pronomenerne tke, that, this, iliou o. s. v. ved hjælp af samme lov (§ 178,
i ligbed med A. Koeks forklaring af det tilsvarende nynordiske d,
dette Tidskr. n. r. III, 241 ff.), er jeg ikke sikker på, da også
alle frisiske dialekter i samme tilfælde har stemt lyd. Tildels
er den stemte lyd her sikkert ældre, som forf. selv anerkender,
en følge af hans anden ,ud- og indlydslov’ (s. 216), og jeg tror,
at denne lov er fuldstændig tilstrækkelig til forklaringen af
pronomenets stemte forlyd i engelsk og frisisk.
I § 207 (s. 214) anføres med urette ne. smithy blandt de
ord, om hvilke det må antages, at den ældre udtale har haft
stemt lyd, og at den stemmeløse lyd skyldes analogien, i dette
tilfælde altså med ordet smith. smithy har aldrig nogensinde på
engelsk jordbund haft stemt til: ordet har i oe. og me. overalt
haft i skriften dobbelt eller lang (stemmeløs) spirant, smiööe,
svarende til on. smidja got. *smipj0 (spiranten er behandlet som
i oe. sceööan got. slcapjan, lilehlian got. hlahjan). Me. smiööe
måtte på nyengelsk være bleven til *smith, enslydende med smith
smed’, men ordet er blevet videre dannet med endelsen -y af
ældre -i$e, te.
I § 195 (s. 204) opkaster forf. det spörgsmål. om lyden χ i
indlyd foran vokal, som i furhum (i Epinalgl.), forsvinder efter
först at have været stemt, eller genuem /«-lyd, men han lader
spörgsmålet henstå ubesvaret. Det rigtige er sikkert det sidste:
χ er blevet til h, og det er h’et, der forsvinder. 7i’et i Epinalgl.
furlium har ikke været et χ, som forf. synes at antage, hvad det
engang har været på fællesgermansk standpunkt, men et h.
Hvis et χ var blevet stemt, var den stemte lyd ikke forsvunden:
den var falden sammen med den stemte bagtungespirant, der
ikke forsvinder. At et χ bliver til ll og at et h forsvinder, er
dei’imod den alleralmindeligste sag. (Forf. siger rigtig på s. 216,
at li under samme betingelser bortfalder, under hvilke indlydende
spiranter f, s, bliver stemte: et h’s (stemmeridsespirantens, spiritus
aspers) bortfald (= overgang til spiritus lenis) svarer til andre
spiranters ^temmelse’. Det samme forhold finder vi ved den
senere tforlydsiov’: de samme sydengelske dialekter, der har stemt
spirant i forlyd, lader h i forlyd forsvinde.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
