Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forf. fortsætter (på s. 204): (dog har vi i et tilfælde veksel
mellem li og spirantisk g: woh : wogcs’. Men dette g kan umuligt
være den lige af ham postulerede efter hans lov II, tud- og
ind-lydsloven’, stemte lyd. Enten er ivo$es en analogidannelse, som
forf. i det følgende selv er tilböjelig til at antage med Sievers,
eller denne veksel mellem χ og 3 må være den oprindelige
fælles-germanske efter Verners lov.
I samme § 195 siger forf. tilsidst, at midttungespiranten 3
efter palatale vokaler regelmæssig har bevaret den stemte lyd
også i udlyd. Her havde det været godt, om han havde anført
grunden, hvorfor dette sker, ellers må læserne finde dette forhold
meget påfaldende og inkonsekvent. Grunden var den: den
midt-tungespirant 3 efter palatale vokaler, som forf. taler om, var slet
ikke mere midttungespirant, men var bleven til mediydende i (J),
hvilken lyd skreves 3: det hed ikke mere dæyes men dæ$es.
Dette 3 (j) kunde i udlyd ikke blive til χ, derfor har vi da3,
da?}es (d. e. drej, deejes, j skrevet g (3) som i dansk), medens vi
sikkert vilde have haft cke% ved siden af dceyes.
§ 196. Når wdwes (af wd"h) i Ancren Riwle også skrives
med hw, wouhwes, og buruwcs (til buruh) ligeså buruhwes, kan
det efter min mening slet ikke være (tvivlsomt’, hvordan hw skal
opfattes. Forf. mener: (hvis det betyder en stemmeløs lyd (måske
som nordeng. ivli), er det analogidannelse fra sg. Men når
stemmeløs spirant i udlyd overalt blev stemt i indlyd, efter
hvilken analogi skulde så den stemmeløse lyd være trængt ind i
de oblikve kasus? Der er ikke alene .også mulighed for’, men
det er den eneste antagelige mulighed, at £vi her virkelig har
stemt lyd, så at li blot i skriften er indkommet fra de former,
hvor det står i udlyd’.
S. 215, note 2. Når I used to (f. eks. Msed to live) udtales
med stemmeløst st, kan grunden slet ikke være nogen anden,
end den af forf. angivne ((assimilation til t i to’), da det enkelte
u/ed kun udtales med stemte konsonanter. Forf. kunde derfor
gerne have ströget ordet ,rimeligvis’.
S. 201, note 1, savner jeg ordet (tillige’: (Ilerved advares
altså tillige mod en udtale af posts som poss’. Hvis den i
teksten anførte udtaleregel nemlig kun mente dette, vilde
bemærkningen her slet ikke være på sin plads (,iu one syllable’ advarer
mod udtalen i to eller tre stavelser, postes, vosteses, som forl.
lige har talt om). —
Korrekturen er læst omhyggeligt. Af trykfejl findes der
kun nogle få. Jeg har bemærket følgende: S. 60, 1 1.
polysyn-teiisk. S. 83, 7 1. tungan istedetfor tungen. S. 114, note 2)
istedetfor lxvi 1. lxvii f. S. 121, note *) istedetfor mc 1. me.
S. 160, 9 1. skylden for you-. S. 162 1. (§) 149. S. 196,
note 2) 1. 2 f. 11. opført 1. opfører. S. 216, 1. 11 istedetfor oe.
1. ne. (S. 1, 1. 7 f. η. 1. viss.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
