Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jafetisk Arvegods; han föjer hertil en tredje Endelse -S (hvoraf
-su og -si skal være opstaaede ved Tilfojelse af enklitiske
Partikler), men belægger den kun med nogle italiske Former og en
Henvisning til litavisk rartkose vilkuse ved Siden af det ældre
ran kos it vilkusu, idet han opfatter rankose som rankos-e. Men
i Latin kan man uden at støde an mod nogen Kendsgerning
antage, at et udlydende kort U faldt bort; Torp har utvivlsomt
Ret, naar han S. 94 sammenstiller lat sat (hvoraf satis er
Komparativ, se S. 141) med Neutrum af lit. sotii-s ,,inæt“, sml.
ogsaa lat. satu-r; lat. mox er identisk med skr. mal’så
„hur-tigt“. Lit. vilkuse er ikke opstaaet ved Enklise af en upaaviselig
Partikel e, men er Nydannelse efter Lok. Sing. vilké (hvorledes
nu end denne Form maatte være at forklare). Saaledes maa
man fuldstændig billige, at Torp kun har antaget én jafetisk
Endelse for Lok. Plur. Et andet Punkt, hvor Torps
Fremstilling fortjener Fortrinet fremfor Brugmanns, er Behandlingen
af Ord som βασιλεύς og Αι,τώ. Ordene paa -είς antages af Torp
ganske simpelt for 2t-Stammer, medens Brugmann sikkert med
Urette formoder, at de ere Stammer paa -eju-. Jeg kan ikke
indlade mig paa en Drøftelse heraf, men gör blot opmærksom
paa, at Meringer i Bezzenbergers Beiträge XVI 228—30 slutter
sig til Torps Opfattelse (dog med en anden Forklaring af de
enkelte Kasus)1). Dette blot exempelvis. — Der hersker
nutildags et venskabeligt Forhold mellem Filologi og Sproghistorie;
man har indset, at en Sproghistoriker uden filologisk Fordannelse
intet dur; man har paa den anden Side indset, at ogsaa
Filologen ofte trænger til at raadspörge Sproghistorien. Af det, som
Torp udvikler S. 140, vil saaledes en i den nyeste Tid ret
udbredt Anskuelse paa det filologiske Omraade kunne korrigeres.
Man har paastaaet, at δεϊν i μιχρον δεϊν „pna lidt nær“ skulde
være Participium sammentrukket af δέον ligesom πλεϊν af πλέον.
Men πλέον kunde ved Sammentrækning kun give *πλονν, og heller
ikke af πλεϊον kan πλεϊν være opstaaet; en saadan Synkope er
nemlig ukendt i Græsk (paa Grund af, at Accenten ikke var
ex-spiratorisk, men musikalsk). Formen πλεΐν beror paa den fra
Grundsproget nedarvede Aflyd i Komparativerne; med Hensyn til
δεϊν maa man vende tilbage til Madvigs rigtige Forklaring,
Græsk Syntax § 168 b. — Der er da ogsaa mange baade ældre
og yngre filologiske Lærere, som under Læsningen af de latinske
Forfattere i Skolen benytter Lejligheden til at fremdrage nogle
af Sproghistoriens Resultater, et Middel til at vække Elevernes
Interesse for de gamle Sprog, der af den, som evner at benytte
’) Med A\μώ sammenligner Torp S. 100 rigtigt skr. sdkhci, urigtigt
skr. pånthä-s og månthä-s \ pånthä-s har jeg i „Zeitschr. f. vgl.
Sprachf.11 XXXII 269 forklaret som ä-Stamme; ogsaa månthä-s er
ä-Stamme, identisk med Udattaroden i math-n-ä-mi, hvorom jeg
snart vil faa Lejlighed til at udtale mig udførligere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
