- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tiende bind /
319

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det, desto mindre bör vrages, jo mere disse Sprog efterhaanden
er trængt tilbage i Undervisningsplanen, og jo vanskeligere det
derved er blevet at fremkalde Kærlighed til dem hos Eleverne.
Den Lærer, som indlader sig herpaa, vil sikkert blandt andet
göre opmærksom paa Bojningssystemets Identitet i de jafetiske
Sprog. Det tör da antages, at et Kompendium som det
foreliggende vil være mange Lærere kærkomment, især da der her
tages mere Hensyn til Oldnordisk end i tyske Boger. —
End-skönt Bogens Æmne nødvendigvis medfører en vis Ensformighed,
vil man dog ikke lede forgæves efter interessante Enkeltheder i
Form af etymologiske Oplysninger o. 1. — Desværre er det
Uheld indtruffet, at Dr. Torp under Bogens Trykning i længere
Tid var syg og maatte lade Korrekturlæsningen besörge af andre.
Der har herved indsneget sig et ret betydeligt Antal Trykfejl; en
Del af disse er ret kedelige (f. Ex. S. 1 L. 13: såva, læs tå,va,
S. 53 Fodnote 3: geba, læs (pha, en Del Accentfejl i Sanskrit,
Græsk og Litavisk og nogle forstyrrende typothetiske Fejl), dog
er der næppe nogen ligefrem ondartede. Forfatteren selv rammer
den Anke, at Fremstillingen undertiden er for kortfattet.

Jeg har opsat indtil nu at omtale Indledningen (S. 1—18),
fordi denne efter min Overbevisning kun har Betyduing for
Fag-mænd. Dr. Torp forsøger her fra Fællessprogets Standpunkt at
gaa et Skridt længere tilbage og navnlig at paavise en oprindelig
Enhed i Deklinationen. Det vilde her sikkert have været rigtigt
af Dr. Torp at afvige stærkere fra Traditionen og ikke forholde
sig blot refererende overfor Hypotheser som Joh. Schmidt’s om
Neutrum Pluralis eller Brugmann’s om Femininendelsen ä.
Skönt jeg ikke skal nægte, at Dr. Torp har fremført interessante
Enkeltheder under sit Forsøg paa at aflede de konsonantiske
Stammer fra O-Stammerne, tror jeg dog ikke, at dette Forsøg
har ført til nogen stor Sandsynlighed. Medens nemlig de øvrige
Deklinationsklasser ikke viser store indbyrdes Afvigelser, har
o-Stammerne i ikke faa Kasus stærkt fremtrædende
Ejendommeligheder; hertil regner jeg: Nom. Sing. Mask. -S, der i de øvrige
Deklinationsklasser fra først af ikke synes at have haft nogen
stor Udbredelse; Nom. Akk. Neutr. -ni; om ogsaa -m i Akk.
Mask. oprindelig kun tilhørte O-Stammerne, som Brugmann Grundr.

II, 518 formoder, tör jeg ikke afgöre; Ablativ -cl; Genitiv -sjo;
Lok. -(é)i el. -(o)i, medens de øvrige Deklinationsklasser i stort
Omfang intet Kasusmærke anvender; Nom. Akk. Dual. -ÖU;
Instrumentalis Plur. -ois; Lok. Plur. -(o)isu. Under disse
Omstændigheder anser jeg det for langt sandsynligere, at
O-Stammerne kunde være opstaaede af de konsonantiske Stammer;
ekvo-s kunde maaske forholde sig til pöd omtrent som russ.
HOBBlM til HOBT.; dog maa denne Sammenligning forstaas cum
grano salis, da der udenfor Nom. Sing. naturligvis ikke kunde
være Tale om at forklare O-Stammernes Ejendommeligheder ved
Sammensætning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:00:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr10/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free