- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Andet bind /
125

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lang Tid til at fatte, her skulde udtale en Overbeviisning om at
Dommerne ikke vare paavirkede af Bagvaskelsen, er dog altfor
urimeligt. Ogsaa har man (s. Wiehes Ldgave) forstaaet disse
Ord efter den nys omtalte Anmærkning hos Madvig om det sig
Gjentagende, det der pleiede at skee; men den Tanke vilde
naturligst have været udtrykt i ganske almindelig Form: iv g
<ua-hot’ ävf}gu>noi mattvovGt (sml. p. 39 C sv o> ftåhac’
öv3qcú-7ioi xQqofMúðovaiv). Jeg tvivler ikke om at Schleiermacher med
rigtig Tact har oversat: nvo ihrnoch sehrleicht glauben musztet»,
og det Samme ligger vist i F. A. Wolfs Gjengivelse: ea ætate,
qua maxime c redere possetis. Blandt Udgiverne veed jeg
ingen andre end Cron, der har den rigtige Forklaring: iv ^ åv
Í7TidTsvGctTs driickt fur die Vergangenheit dasselbe aus, was fur
die Gegenwart oder Zukunft lauten wi’trde: iv % av fiåhaza
niottvGaite. Et andet Exempel flndes I’lat. Legg. p. 67 9 B,
hvor detomde foromtalte »Levninger af Menneskeslægten«
hedder: névTjzeg fiív ðfj átá zó zotovzov Gtfóðga ovx ijaav, oi’d’
inó nsviag avrtyxa&fisvoi ðiáifogoi åavzotg iylyvovzo’
nXov-6lot ö’ovx av ttoz’ syévovxo ä-^gvrSoi zs xai dvagyvgoi
övzsc, o zázs iv ixsivoig nagijv. Participiet betegner jo nemlig
her ikke en mod Virkeligheden antagen Betingelse, men, hvad
der ogsaa bestemt urgeres, en med Virkeligheden stemmende
Forudsætning. Naar Stallbaum her paastaaer, at disse Ord
«di-cuntur universe, siquidem aoristus cum äyjunctus, ut sexcenties,
indicat id, quod pro rerum condicione identidem accidere solet»
(idet hun altsaa tager Participiet substantivisk, hvad der forøvrigt
ikke forandrer Forholdet), da gjør han sig skyldig i en mærkelig
Forvexling af Betegnelsen fordet, der pleiede at skee
(Imperfec-tum eller Aorist med äv), ogBetegnelsen for det, der pleier at skee
(Aorist uden äv eller Præsens)1). I slige Steder synes daieth\ert
Tilfælde Opfattelsen af Aorist Indicativ med äv som potentialt Ud-

’) Od. XVIII, 263 f. læser man jo rigtignok oi xe Taytima ixniyay /uíyci
vtixoi c/fiouov noUfioio, men Stedet er enestaaende og det foreslaaede
oi’ is ligger nær.

Nord. tidskr. for filol. og pædag. Ny række. II. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr2/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free