Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folks) sind; fra at være den absolute, ene Gud er Zeus i
en tid, som ligger bag al historie, bleven den øverste blandt
de mange guder. Vistnok naar de fleste af disse mange
guder ikke op til mere end at være personlige udtryk for
visse bestemte kræfter og virksomheder. Men dette gjelder
ikke om dem alle. Selv der, hvor der r et egentlig skulde
kræves én almægtig gud, en absolut og altsaa udelt
guddomsmagt og -vilje, nemlig hvor det ikke blot gjelder enkelte
kræfter og fænomener i naturen eller menneskelivet, men
selve styrelsen af verdens, af folkenes og menneskenes skjebne,
selv der har man ikke helt kunnet fastholde bevidstheden
om denne guddomsmagts enhed, fastholde det monoteistiske
grundlag i dets absolute renhed ligeoverfor den polyteistiske
tendens, som drev folket til at udforme sine religiøse
forestillinger i en mangfoldighed af enkelte gudeskikkelser og
gudesagn. Med andre ord: den absolute Gud, Zeus, faar
ogsaa som leder af menneskenes skjebne andre guder ved
«in side, guder, der i folkesagnet og den episke digtning
optræder som hans medhjelpere og redskaber, medens de fra
et religionshistorisk synspunkt kan opfattes som
aaben-barelsesformer af hans eget væsen. Folkets religiøse
bevidsthed har følt uklarheden baade deri, at den absolute
Gud ikke længere er absolut, da der er kommet andre guder
til, og deri, at disse andre paa en maade baade er og ikke
er guder, og har saa i sin famlende og paa mange maader
forvirrede stræben efter at rede forholdet ud grebet de største
og betydningsfuldeste af disse mytiske skikkelser og i dem
indlagt væsentlige stykker af den absolute Guds egenskaber,
tilskrevet dem væsentlige sider af hans gjerning og virken;
derved har den søgt paa den ene side saavidt muligt at
gjøre dem til virkelige guder, idet deres magt og øvrige
egenskaber nærmer sig til den høieste guds, medens dog
deres absolute underordning under ham bestandig fastholdes,
génerée de la religion primitive. Cette opinion, toute paradoxale
qu’elle peut sembler aux disciples d’Auguste Comte, est confirmée
par l’étude attentive des plus anciens monuments du sentiment
religieux.11 „Pour cesser de croire en Dieu, il faudrait que Phomme
eut cessé d’étre komme, et lui-méme fut devenu Dieu.11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
