Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og paa den anden side, idet der ligesom til at supplere Zeus;
dannes nye former og udtryk for det guddommelige væsen,
at bøde paa den skade, som gudsideen har lidt derved, at
Zeus ikke længere er den eneste. Og skjønt det ganske vist
er saa, som Nägelsbach siger, at „die Zersplitterung der
Gottheit in viele menschlich geartete Individuen den
voll-sinnigen Begriff göttlicher Allinacht in gar mancher Weise
beeinträchtigt“1), saa er det ikke mindre sandt, hvad den
samme forfatter ytrer i anledning af, at flere af de homeriske
hovedguder ikke alene er Zeus’s sønner eller døtre, men
ogsaa i sit væsen og sin virksomhed viser sig som
emanationer af hans væsen, nemlig, at netop heri „verräth sich
deutlich eine der homerischen Weltanschauung eingepflanzte
monotheistische Tendenz“2).
Dette gjelder i fortrinlig grad om Athene og Apollon,
Zeus’s „kjære børn“. Deres ophøiede stilling ved siden af
Zeus og paa den anden side deres væsentlige enhed med
ham3), træder især frem i den homeriske tids kultus; der
er næst Zeus ingen gud, hvis dyrkelse kan sees at have
været saa almindelig udbredt som Athenes og især Apollons;
og der er ingen andre enkelte guder, der saaledes som disse
to paakaldes sammen med Zeus; navnlig naar det gjelder
’) Nachhom. Theol. s. 19. — Sml. Max Muller, Chips I, 358: „As
long as all these names (nl. paa specialguder i den indiske mytologi)
were remembered as mere names or attributes of one and the same
divine Power, there was as yet no polytheism, though, no doubt,
every new name Ihreatened to obscure more and more the
primitive intuition of God.“
2) Hom. Theol. s. 113.
3) Det ligger udenfor min opgave her at gaa ind paa spørsmaalet
om, hvilken disse guddommea oprindelige fysiske betydning
muligvis kan have været, og om grunden til, at netop disse to har
faat hin væsentlige relation til Zeus og overhovedet det etiske
indhold, som de har for Homers og de homeriske menneskers
bevidsthed. At Apollon fra først af er solens gud, er vistnok
høist sandsynligt; ligesaa maaske, at Athene oprindelig betegner
enten morgenrøden — og derfor som den vækkende og lysbringende
tillige er bleven den, der aandelig vækker og bringer erkjendelsens
lys — (saaledes Max Muller, Lectures II, 502 fg.), eller det rene
himmelske lys, æteren (saaledes Welcker, Götterl. I, 300, Preller,.
Gr. Mythol. I, 124, o. m. a.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
