Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog kan vi ikke af disse enkelte steder bestemt se, om
digteren i øieblikket tænker sig /wi o a (og égivvg) som
eksisterende personligheder, eller om han kun med poetisk frihed
omtaler som personligheder, hvad der dog for hans egen
forestilling kun er abstrakte begreber, om vi altsaa her i
(xoiQu og foivvg har mytiske personer eller allegoriske udtryk1).
Hvor det ikke længere heder nolga, men i flertal uolom,
synes forestillingen mere konkret. Der er et saadant sted i
Iliaden og et lignende i Odysseen2):
II. 24, 49 (Apollon:)
zhjiåv yag fidigai &vttbv tfstrav av&gdinotinv3).
Od. 7, 196 (Alkinoos om Odysseus:)
— — ■— tv&u S’ 1’n c na
nelasiai, aaaa ol aiaa xuta xXay&ég*) ts 8uqsi.ai
yiyvo/iévo) ri^nxn o X/v oj, ore fiiv xéxe u >t f i]g.
Forholdet er imidlertid her neppe anderledes end ved
de nærmest ovenfor (s. 45 fg.) behandlede steder. Jeg tror,
at man trods flertallet heller ikke i disse udtryk har at se
andet end personifikationer af samme art, som naar ’égig eller
cpo^og eller Ssiuog eller »vSoi/iåg eller aXxi) eller laxi] eller tm;
anfang der dinge im raume sehwebt11 (saaledes Roth, Zeitsehr.
d. d. morgenl. Gesellseh. IV, 425, citeret af Kuhn), „die sturmische
wetterwolke“, „regen nnd sturm in einer person vereinigt“, (Kuhn,
Zeitsehr. 1, 446), eller det er morgenrøden (Max Muller, Lectures
II, 484 fg.; se navnbg s. 517).
*) En anden sag er det, at det af andre steder og tillige vistnok af
ordets etymologi kan sluttes, at ‘Eqirv; (’E^a-ve;) allerede hos Homer
er mytologisk at forstaa.
2) Jeg tror i denne sammenhæng ikke at burde tage hensyn til de
tvil, som kan reises mod disse steders egthed. Nägelsbach
(Naehhom. Theol. s. 150) betegner det første af dem som tilhørende
en uegte del af Iliaden og det sidste som „stark verdachtig“.
Autenrieth (i Nägelsbachs Hom. Theol. 2. udg., s. 123) er enig
i at forkaste Od. 7, 196, men finder ikke grundene for athetese af
II. 24, 49 fyldestgjørende.
3) Om Lehrs’s opfattelse af dette sted se ovenfor s. 6.
’) Andre læser /CataxZw&s;; andre xataxio&yoi pagila med forkastelse af
det følgende vers. Se især Nitzseh og Ameis ad 1. Nitzsch be-
merker, at Kataklothes efter Aisa er det speciellere efter det gene-
relle, og at her i ethvert fald ikke er at tænke paa de tre efter-
homeriske Moirer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
