Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilfælde, hvor ogsaa den i Bisætningen opstillede
Forudsætnings Realisation heelt og holdent vilde falde i
Fremtiden (hvad der forresten ogsaa er Tilfældet med den i
participial Form udtrykte Forudsætning ialtfald i det
førstanførte Sted af Eur. Ion.), men Bisætningen dog ligesaavel
som Hovedsætnitigen er anskuet og har maattet anskues som
tilhørende Fortiden, fordi den fremtræder som umuliggjort
ved en forbigangen Begivenhed, saaledes Pind. Pyth. IV, 43
ff. (sml. y.é/yzai V. 42) og Arist. Ran. 542 ff., hvor der ogsaa
paa Dansk kun kan sættes Plusqvamperfectum. At der paa
alle disse og lignende Steder foreligger en ganske ligefrem
og umiddelbar Opfattelse af selve Forholdet som et virkelig
Fortiden tilhørende Forhold, vil jo efter den gængse
Forestilling om Tempusformernes Betydning i det
hypothetisk-betingede Udsagns indicativiske Form allerede være givet
med de her gjennemgaaende Aoristformer; gaaer man ud fra,
at Tempusformerne ogsaa her, som opstaaede af en
oprindelig Optativ, i og for sig ikke have Noget med
Tidsforestil-lingen at gjøre, da taber ganske vist dette Moment al
væsentlig Betydning; men det kan vel ogsaa være tilstrækkeligt
at appellere til almindelig naturlig Sprogfølelse og Analogien
i vort eget sproglige Udtryk for det tilsvarende Forhold.
At der nu, ligesom det jo er en bekjendt Sag, at der
overhovedet i det hypothetisk-betingede Udsagn jævnlig af
forskjellige Grunde findes Lnperfectum om det Fortidige1),
saaledes ogsaa i denne specielle Art deraf maa kunne tænkes
Imperfectum om det som fortidigt Anskuede, tør a priori
ansees for givet; at det virkelig forekommer, kan man see,
om ikke af éaivéaro Herod. VII, 147, saa dog ialtfald af ~i,v
og iSguTTOfiTjv i Stedet af Aristophanes; jeg skal endnu blot
tilføie Xen. Anab. VI, 1, 32 ovS’ av eycoye eVrtt(ria‘£ov, el fillov
e’ileu&e, hvor ogsaa vi utvivlsomt vilde sige „skulde have
sat mig op“ (medens andensteds ganske vist Forestillingen
om den netop nærværende Tid i Modsætning til Fortiden
J) S. Madvig gr. Ordf. § 117 a Anm. 1; Kriiger, gr. Spr. § 54, 10 A.
3 og 4; Curtins, gr. Schulgr. 11te Udg. § 543; Frohberger t. Lys.
XIII, 36 og det tilhørende Sted i „Anhang“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
