Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstnævnte. Forf. havde jo også her adskillige gode hjælpemidler
at støtte sig til, först og fremmest Schlyters glossar til
„Skånelagen11. Billighed krævede, forekommer det os, at forf. i forordet
lidt bestemtere havde anerkendt sin gæld til Schlyter. Nu nævnes
denne kun ganske i almindelighed sammen med flere andre, og dog er
det åbenbart, at forf. skylder ham minst ligeså meget som alle de andre
tilsammen.
Gå vi nærmere ind på bogens svagheder, kan det her först
omtales, at dens angivelser ofte ere ufuldstændige. Således anføres
aldrig navneordenes kön. Ved enkelte artikler fattes sitat (f. eks.
almænt, slabrand); ved mange, hvor man ønskede at kende alle de
steder, ordet forekommer på, ere sitaterne ufuldstændige. Mwde
angives kun fra en i Rosenvinges udg. af Eriks lov omtalt „oversættelse11 fra
1619, men Åbenrå skrå 43 har bool mutæ og sk. arveb. 53 muta iorth.
Særlig må det påtales, at böjningsformerne ofte ere ufuldstændig
anførte, og det endog i tilfælde, hvor forf. kunde komme meget næmt
til sine angivelser, idet han havde Wimmers og Lyngbys udførlige
og nöjagtige fremstillinger henholdsvis af navneordenes böjning i ældre
Dansk og af udsagnsordenes böjning i jyske lov (med stadigt henblik
til skånske) at holde sig til. Man sammenligne t. eks. artiklen man
med Wimmers fremstilling s. 85 flg. (Ved enkelte vidtløftige artikler
kunde forf. jo også have ladet sig nöje med en henvisning til disse
afhandlinger). — Den interessante hensynsform mæp hærskildi (S. 14,5)
er forbigået og dermed hele ordet (hærskiold). Af annær anføres kun
enkelte former, skönt den gamle böjning er næsten fuldstændig bevaret
i S. Annur anføres som intetkön flertal men ikke som hunkön ental;
ikke engang denne interessante form, hvorom Lyngby og Rydqvist
have udtalt sig i forskællig retning, har forf. altså ret haft öje for.
Ligeså lidt omtales intetk. flert. andrte fra de øvrige love. Under hin
anføres tilfældig intetk. hint J. 2,42, uden at det bemærkes, at samme
intetkönsform findes i alle lovene i modsætning til Oldn. Af dø
angives kun fortid do, ej døthæ, af gøræ kun gørthæ, ej giorthæ, af kumte
kun feam, ej kwm, kom, af latæ ej læt J. 2,110 o. a. m.
Omlydsfor-merne af de stærke udsagnsord, som dog have så megen interesse,
angives heller ikke fuldstændig, f. eks.‘ ikke lætær Fl. bylov 125 eller
fællær Er. 2,37 eller fær (o: får) Vald. 2, 13 og 46. Ligeså lidt anføres
nutiden hæuær i de jyske love.
Af un öjagtigheder har bogen mange, men vi indskrænke os til
at omtale et par. En bog, der lægger hovedvægten på det sproglige,
burde naturligvis göre rede for de enkelte loves ejendommeligheder i
henseende til ord og ordformer. Men sådanne bemærkninger, som at hos
ej findes i S., ofnæ ej i J., ere rene undtagelser; i almindelighed
anføres formerne i flæng (jvf. f. eks. artiklerne iak og takæ). Og dog ere
de fleste af disse karakteristiske foi’mer allerede omtalte, dels af Lyngby,
dels i en afhandling af anmelderen i Årb. f. n. Oldk. 1872. — En anden
unöjagtighed, som stundum er vildledende, består i, at forf. flere steder
uden at göre nogen bemærkning derom anfører ord eller former, som
ikke findes i de udgaver, hvorefter han ellers siterer (jvf. f. eks. artik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
