Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lier som sædvanlig er nægtende eller forringende. Ordet må
sammenstilles med dansk umenneske, udyr, ukrudt o. lign., livor u- betegner,
at personen eller genstanden er så slet, så afvigende fra det normale,
at den næsten ikke fortjæner sit navn (ved ohljod tænktes som
modsætning den velklingende lyd).
Når beslægtede ord ofte anføres under én artikkel, så ville vi vel
i almindelighed antage, at dette kun er sket for pladsens skyld, og at
forf. ikke virkelig identifiserer disse ord; ligeså når det f. eks. hedder
„eghær isl. eigandi11, „tholik isl. J>olinn“ o. lign., så ville vi vel i
almindelighed heri kun se en formel unöjagtighed. Dog må det på flere
steder være tvivlsomt, om forf., der går så let hen over ordenes form,
virkelig har betragtet sådanne ord som forskællige; saaledes siges f.
eks. kunnægher at være ,,en anden skrivemåde11 for kundær (men altså
dog samme ord). Vist er det i alt fald, at han flere steder ganske
eller til dels sammenblander forskællige ord. Således identifiseres
mærkelig nok forsakæ(r) J. 2,76 og fcrrsighæ, forsæghæ, og for större
ligheds skyld göres forsakæ til forsaghæ; endvidere liaft (isl. hapt) og
hæfth (isl. hefd) og udsagnsordene liæftæ (isl. hepta) og hæftliæ (heföa)
(findes ellers sistnævnte i lovene? J. 2,73 findes det ikke); fremdeles
løn (isl. laun = got. laun o: præmium) og lønd (isl. leynd); nimæ (isl.
nema) og næmæ (udøve nam. isl. næma); tutta*) (jvf. isl. navneord
tuttan), tuhce (sk. orbodem. tugha, isl. toga) og totliæ(r) J. 2,76 (jvf.
Hagerup, artik. Tode); witæ = isl. vita og witæ = isl. vita. Tillægsform
af sistnævnte er wit J. 3,25, som forklares urigtigt under artik. wit.
Til forstnævnte witæ hører wet Vald. 1,20 (gælder, betyder), som
omtales under icetæ (isl. veita) og erklæres for en fejlskreven form, og
wæt. S. 3,20 (ællær wæt tliæt alsiki, A. M. 41), hvilket forf.
mærkværdigt nok henfører til navneordet wæt (vætr), skönt sætningen
derved’"kommer til at mangle udsagnsord. Ikke til wæriæ men til wæræ
hører wæræ with logh J. 2, 98, wæræ with mæth withné V. 1, 1, § 7 i
A. M. 24 (A. M. 455: wåræ lo. m. witæ), wæræ i logh V. 3,8 og vist
også wæræ for since børn V. 2,43. — J»år forf. henfører alstæ (a. mykæt
Er. 1,43) til isl. helzti i stedet for til alis til eller botliæ til bæta i
stedet for til bilda eller fol til full i stedet for til fol, foli eller — dog
med tvivl — irdh til yrkja i st. f. til erdr (Fritzner i tillæg’et) eller —
med Rosenvinge — lithstra til Utill i st. f. til liör (?) eller — dog
tvivlende — mislekin til mislaga i st. f. til leikinn (tillægsf. af leika)
eller sæt Er. 3,45 til sidr eller tyundæ til ljå i st. f. t. tyu Er. 2,55
(jvf. om dette Wimmer 42 flg., Minder om Lyngby 102)— da afgive
disse og andre lignende etymologier ny eksempler på, hvor let forf.
tager sig det med formen. Sæt Er. 3,45 er vist isl. sætt. Samme ord
have vi måske Er. 1,48. (the eghin. . . ær han gitær nokær sæt a giort
meræ om arit æn føzl oc clæthæ bømum); rigtignok har Thor sen
her nokæt sæt men skönt r’et ikke på dette sted er så tydeligt som
på de fleste andre steder i håndskriftet, synes det mig dog utvivlsomt.
Rosenvinge har også nokcer.
‘) Sitaterne ere i denne artikkel helt forvirrede. Er. 1. har tyttær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
