Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Die Ni fl ungasaga und das Nibelungenlied. Ein Beitrag
zur Geschichte der deutschen Heldensage von A. Raszinaiin.
Heilbronn. Gebr. Henninger. 1877. VI -}- 258 S. 8.
Den bekjendte langvarige Strid om Oprindelsen til det
garnmel-tyske Epos Nibelungenlied (eller Nibelunge nôt) mellem
Lachmanni-anerne og deres Modstandere har ført til, at begge Partier beskjæftigede
sig med den nordiske Thidrekssaga, der dels opfattedes som et
Vidnesbyrd for en Række nu tabte, ældre nordtyske Digte, henhørende til
den fællestyske Sagnkreds, dels aflededes af de bekjendte sydtyske
Digtninger Nibelungenlied, Eckenlied, Hildebrandslied o. 8. v. Den
sidste Opfatning repræsenteres især af Zarneke i Leipzig, og en af
Zarnckes Disciple Dr. Döring har udførlig søgt at begrunde den for
Nibelungenlieds Vedkommende. Mod Döring har nylig reist sig en
Opponent i den samme Raszmann, der allerede for en Snes Aar siden
i sin „Deutsche Heldensage11 søgte at begrunde et eiendommeligt
System, idet han søgte Udgangspunktet saavel for de ældre nordiske
Eddadigte, Thidrekssaga, de dan-ske Folkeviser om Didrik af Bern som for
meget af den sydtyske Heltedigtning i en tabt nordtysk Digtning, hvis
Spor han fandt næsten overalt. Anmelderen maa tilstaa, at han ikke
kan godkjende dette Raszmanns positive Udgangspunkt, men da han i
et tidligere Skrift har fremsat sine Meninger herom, nøies han med at
henvise dertil1). Derimod forekommer det ham, at Forf. med fuld
Ret opponerer mod den vilkaarlige Maade, hvorpaa Döring behandler
sine Kilder, og den letvindte Maade, han kommer til sine Resultater.
Raszmann hævder med Rette, at Sagaen følger nordtyske Sagn, naar
den har’flyttet Kong Attila og hans Hunaland til Nordtyskland, specielt
Westphalen og Byen Soest; han viser, hvorledes Sagaen her ikke alene
er i fuld Overensstemmelse med sig selv, men ogsaa bestyrkes ved
gamle Efterretninger fra Soest, som Döring havde overseet. Naar
Döring havde villet hævde, at Sagaens Beretninger am Nivlungerne
ikke alene stammede fra Nibelungenlied, men endog fra en bestemt,
yngre Haandskriftklasse (BI fra 13de Aarhundrede), paaviser Raszmann
dels at Sagaen paa andre Punkter stemmer nærmere med andre
Ha andskrifter, navnlig det ældre C, og altsaa henviser til et ældre
Grundlag, dels at selv hvor den stemmer med B, har dette Støtte i
den ældre Tradition. Navnlig vil vi her nævne et enkelt Punkt, fordi
dette kan have Indflydelse paa selve Theorien om Nibelungenlied. Efter
Sagaen knækker Iløgne under Overfarten over Rhin begge Aarerne i
sit Skib; dette Træk gjenfmdes i Nibelungenlied B og erklæres her af
Zarneke og Döring for en nyere Tildigtning. Men dette Træk er. som
Raszmann paaviser, meget ældre end 13de Aarhundrede, da ogsaa det
grønlandske Atiamål fortæller, at Gjukungerne roede saa kraftigt, at
’) Sagnkredsene om Karl den Store og Didrik af Bern hos de nordiske
Folk, af Gustav Storm. Kristiania, 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
