Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til belysning af de omstridte punkter. De vare imidlertid
næsten alle uden undtagelse fuldstændig blottede for det
nødvendige kendskab til sprogets historiske udvikling, og
idet de således aldeles uforberedte bleve stillede lige over
for de besynderlige regler, ved hvilke den moderne
sprogbrug er stanset, uden at kunne gå tilbage i tiden og vise
deres oprindelse, er det ikke til at undre sig over, at alle
deres herhenhørende bidrag nu ere uden nogen betydning
og kun have en ren historisk interesse.
Det første forsøg på en videnskabelig behandling af de
foreliggende spørgsmål skyldes Obry, hvis „Étude historique
et philologique sur le participe français et sur les verbes
auxiliaires’“ udkom i Amiens 1851. Hvor respektabelt dette
arbejde end må siges at være i forhold til sin tid, er dets
forfatter dog endnu altfor meget hildet i abstrakte
ræsonnementer, ligesom han langtfra tager det tilbørlige hensyn til
gl.-fransk, og denne sidste grund alene er tilstrækkelig til,
at man nu, efter at studiet af det ældste franske sprog har
udviklet sig så betydeligt, må erklære bogen for at stå på
et temmelig forældet standpunkt. Senere har Chabaneau
i sin højst besynderlige „Histoire et théorie de la
conjugaison française“ (1868) forsøgt en ny løsning af vort
spørgsmål; men det er overraskende, hvor fejlagtigt denne
i øvrigt så fortjenstfulde videnskabsmand har set på sagen,
og hvor ligegyldig også han har været over for den historiske
udvikling. Det eneste grundige forsøg på at fremstille og
historisk belyse de regler, der til de forskellige tider have
været herskende med hensyn til participiets forhold til
objektet, er først fremkommet for et par år siden og skyldes
en ung Schweizer ved navn Bonnard1). Hans arbejde er
vel ikke frit for fejl, og hans synspunkter ere hyppigt
temmelig ensidige; men i det hele taget afgiver hans bog et
meget godt repertorium for la langue d’ouïs vedkommende,
og jeg støtter mig på det i flere punkter i det følgende.
Det perifrastiske perfektum genfindes i alle de romanske
sprog; man kan heraf slutte, at det nødvendigvis må have
’) Le participe passé en vieux français. Dissertation. Lausanne, 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
