Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været tilstede i det fælles oldromanske og efter al rimelighed
tillige i vulgær-latinen ; men dette sidste kan dog ikke
direkte bevises, da hverken Petronius eller væggeindskrifterne
fra Pompeji synes at frembyde noget eksempel herpå. Vi
finde derimod i det klassiske literære latin, og allerede i
en meget tidlig periode, adskillige eksempler på, at perf.
part. sædvanligvis af verber, der betegne en indsigt eller
beslutning, er blevet anvendt i forbindelse med habere på
en sådan måde, at der ofte kun er en ringe forskel i
betydningen mellem denne omskrivning og perfektum i aktiv. Vi
læse således f. eks. hos Plautus: Nullos habeo scriptos (Miles
gl. II, 1, 48, „jeg har ingen opskrevne"), Multa bona bene
parta habemus (Trinummus II, 2, 66), og blandt de
følgende forfattere frembyder især Cicero1) en stor mængde
eksempler på denne konstruktion, der senere skal komme
til at spille en så betydelig rolle i de romanske sprog. De
latinske tekster fra den tidlige middelalder indeholde et
endnu langt større antal eksempler herpå, og sætninger som:
Illud sacramentum quod juratum habeo; auditum habemus
qualiter . . cum orationem habuerint factam . . . etc., etc.,
forekomme overordenlig hyppigt2). Dette beviser os klart,
hvor udbredt og almindelig anvendt det perifrastiske
præteritum må have været i det egenlige folkesprog, som jo
indirekte afspejler sig i disse tekster, rigtignok ikke med
forfatternes gode vilje, idet disse stadigt søgte at skrive rent
latin, men dog ikke formåede at unddrage sig påvirkning
fra det lingua romana rustica, der daglig lød for deres ører.
Men samtidigt med at de analytiske former således vinde i
udbredelse og lidt efter lidt fortrænge de ældre, fra det
literære sprog overleverede syntetiske, undergår den hele
konstruktion en stor forandring, hvad betydning og anvendelse
angår.
*) Obry har i sit før nævnte arbejde (p. 185 fl.) samlet en stor
mængde eksempler, der for største delen ere hentede fra de klassiske
forfattere, Cicero og hans samtidige; sml. Madvig, Latinsk
Sproglære, 3dje udg., § 427.
2) Du Cange, Glossarium ad scriptores mediæ et infimæ Latinitatis,
under habere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
