Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne opfattelse af forholdet, der <%så en sjælden gang
udstrakte sig til andre verber ’), har først meget sent veget
pladsen for den moderne betragtningsmåde (sml. la dame
que j’ai entendue chanter og la chanson que j’ai entendu
chanter); endnu den af Malherbe så hudflettede Desportes
tillader sig at skrive :
Qui ma flamme a nourrie
Et l’a faite ainsi croître,
men denne arkaisme tinder ’ikke nåde for „le tyran des
mots et des syllabes", og i hans ensidige, åndløse og
pedantiske Commentaire sur Desportes bemærker han „il faut dire
fait et non faite: on ne dit pas, je l’ai faite venir112). Han
går endog så vidt, at han gør sig det til en regel aldrig at
bøje participiet, nar en infinitiv følger umiddelbart efter og
skriver derror konsekvent: Combien avons nous aujourd’hui
de noms illustres . . . qu’elle même est allé quérir sous terre
pour les mettre au jour et les publier (Oeuvres complètes II;
Epitres de Sénèque 79). Sur quoi lui étant ma femme allé
parler .... il quitta ladite poursuite (ib. I p. 340). Dette
galimatias finder senere en forsvarer i Vaugelas, der gør
den meget interessante bemærkning, at „l’infinitif a cette
propriété d’empesclier le verbe qui va devant de se rapporter
au genre dont il est regy et précédé: mes frères sont allé
visiter ma mère113).
4) Forskellige hyppigt anvendte udtryk eller
talemåder, der stadigt vende tilbage under den samme
stereotype form, miste lidt efter lidt deres naturlige køn og
blive opfattede som neutrale; således f. eks. det især i
episke digte almindeligt forekommende „il ot grant joie
deniené11, hvor „grant joie11 rimeligvis er blevet opfattet som
„beaucoup de joie11.
*) 1 det mindste må man antage, ’at en lignende opfattelse gør sig
gældende i føigende vers:
Enfanz . . . que li rois out ruveiz noier.
(Der Miinchener Brut ed. Hofiinann og Vollmöller v. 4039.)
‘j Oeuvres complètes de Malherbe, p. p. Lalanne IV, 278.
3) Vaugelas, Remarques sur la langue française. Paris 1070. 1‘. 401.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
