Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Les ex li bendent, qu’il n’a goûte Veu (Huon de
Bordeaux 9246).
Car il ont si le marcié descombré
Que jou u’i ai creature trouvé (ib. 4111—2).
I dette sidste eksempel anvendes ne ... créature i betydning
af ne ... personne1) og er derfor at betragte som intetkøn; den
moderne sprogbrug fordrer jo endnu, at participiet lades
uforandret i en sætning som: personne n’est venu.
Noget anderledes stiller forholdet sig med
negations-komplementet mie i visse tilfælde, som f. eks. i følgende
vers af Jourdain de Blaivies:
De Gaudissete n’i ont mie trouvé (3209).
Her må man ikke, hvad Bonnard har gjort, antage mie
for objektet, og der kan derfor heller ikke fordres nogen
overensstemmelse mellem dette ord og participiet; „ue trouver
mie de personne" var en talemåde, der hyppigt anvendtes i
det ældre sprog og som nærmest kan sammenstilles med
det moderne udtryk „ne vouloir de qcli.“ (se Littré, Diet.,
under vouloir, 8); iøvrigt tillader jeg mig at henvise til
Tobler’s fortræffelige bemærkninger herom i Grôber’s
Zeit-schrift fiir rom. Philologie II, 389.
5) Når perf. part. af verbet être {été) tjener til
at danne sammensatte tider bliver det altid uforandret i
fransk: elle a été louée; således også i alle de andre
romanske sprog, f. eks. spansk: aquella ha sido aJabada, med
undtagelse af italiensk, hvor det afhænger af essere og
derfor bøjes (ella è stata lodata). La langue d’oui forholder
sig i dette tilfælde som det moderne sprog og lader altid
estet (statum) forblive uforandret.2) Den overordenligt
’) Endnu i det femtende århundrede finder man ne ■ creature anvendt
med denne betydning. Car le seigneur la gardoit tellement que
creature n’i parloit (Roman des S. Säges p. p. Paris, p. 45). Tu
dois scavoir que n’est creature soulz les cieulx que j’aime plus
que toy (ib. p. 63); således også pied: il n’en escapera ja pies
(Chronique d’Ernoul p. 142). Tost aies, ja n’en wiegne pié (Le
savetier Baillet i Romania III, p. 104, v. 30).
s) Jeg skal dog henlede opmærksomheden pâ den i literærhistorisk
henseende så interessante roman om Jehan de Paris (affattet i det
15de àrh.), hvor été gentagne gange bøjes: Les plus aagez qui en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
