Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. G. Nilsson, Fornisländsk Grammatik.
. t
ingenlunde ens i Danmark, Norge, Tyskland og Sverig, hvorfor
hr. N.’s bemærkning ikke er synderlig vejledende. Hvorledes
é, i, y udtales i Tyskland er anmelderen — og vel flere end
ham —- ganske ubekendt. Hr. N. burde ikke have undladt at
tilföje en note herom. Ang. il, « og ô lærer hr. N., at de
„kunna icke ha haft det svenska uttalet af li och o.“ Det er
en sandhed, men en lidt mere positiv bestemmelse havde ikke
været af vejen.
Et sted optræder forf. som lydfysiolog, hvilket fag man
måske efter det nærmest foregående kunde tro måtte ligge ham
noget fjærnt. Det er den yderst vanskelige, fysiologisk hidtil
uforklarede overgang af nn till Ö foran r, der ikke har ladet
hr. N. i ro. „Denna öfvergång,“ oplyser han s. 19, „tyckes
ha uppstått på så sätt, at nn framför r förlorat nasaleringeu,
dervid blotta artikulationen i munnen qvarstått i form af <5.“
Hermed kunne vi passende forlade lydlæren ; læseren vil nu
ial-fald ikke have grund til at forbavses, såfremt hr. N.’s fortsatte
fysiologiske granskninger skulde føre til det resultat, at, når f.
ex. mm engang mister nasaleringen, da den „ blotta artikulationen
i munnen qvarstår i form af“ V eller — hvorfor ikke? — t eller
g eller en anden af alfabetets lyd, der ikke havde drömt om
en slig genesis.
Vi gå nu over til flexionslæren og betragte först
substanti vb öj ni n g en.
Hr. N. følger efter sit eget udsagn i fortalen med „ett par
smärre undantag“ Gislasons inddeling af substantiverne, men da
han ikke kan lide „de komparativa benämningarna1’ i-,
li-stammer etc., opstiller han schemaet efter „praktiska kännetecken11.
Hans system får derefter følgende udseende (cfr. s. 28 — 29):
I. Starka Deklinationen.
1. mask. }varqr, dat. sgl. varqi (ei verqi). ) ,r , „ ,,
. „ fy,.. ^ ’ ? j- ■ fa) l-omliud framkalladt
2. fem. Mor, nomn. pl. fanr (ej ferir). af vokaI (i) saknag
3. neutr. )fat, dat. sgl. fati (ej feti). )
1. mask. 1 höttr, gen. sgl. hattar, dat. sgl. hetti.\
2. fem. \tonn, gen. sgl. tcmnar, nom. pl. tennrl b) i-omljud framkalladt
( (af tannir). | al vokal (i’J finnes.
3. neutr. ’saknas. ’
II. Svaga Deklinationen.
1. mask. Ujranni (ej grenni). nomn. xA.qrannar.) a) i-omljud framkalladt
2. fem. [tala ’ „ „tolur, af vokal*) saknas ;(*&-
_ i? • / 7 ••• ± l nes ej uti andelsen hos
3. neutr. }hjcirtci „ „ hjortu, ] feminina och neutra).
1. ma.sk. \ dômandi, nomn. pl. dômendr (af\
( doman dir), f b) i-omljud framkalladt
2. fem. Igleöi (af glaör). / af vokal finnes.
3. neutr. )saknas. )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
