Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved denne „praktiske11 opstilling, som foruden at være
meningsløs i sig selv*) tillige vil være langt vanskeligere endog
for „nybegynnaren11 end inddelingen efter stammer i Wimmers
fornn. forml., har hr. N. imidlertid vundet én stor fordel : den
nemlig, at anordningen af stoffet er bleven så forskellig fra
Wimmers som vel muligt, idet man hos hr. N. næsten altid på
tre forskellige steder må søge, hvad der hos W.. findes samlet
under ét. Dette er, som sagt, for hr. N. en uvurderlig fordel,
ti derved har han opnåt, at de læsere, som ikke just foretage
en detallieret sammenligning af Wimmers grammatik og hr. N.’s
værk, let undgå at se, at der i fiexionslæren findes endnu
mærke-ligere overensstemmelser end de, vi ovenfor traf på i lydlæren.
Et af de store fortrin, hvorved Wimmers grammatik udmærker
sig fremfor alle tidligere er, som enhver, der kender noget til
den oldnordiske sproglære, véd, de overordentlig righoldige
exempelsamlinger, de talrige og nöjagtige angivelser af alle
afvigelser fra hovedreglerne, som helt igennem ledsage
fremstillingen af böjningssystemet. Disse opgivelser og samlinger
— frugten af lang tids kyndige og ihærdige arbejde — har hr.
N. i sin grammatik „benyttet11 på en måde, som hidtil har været
ukendt indenfor den nordiske filologi. Sågodtsom alt det
faktiske er — undertiden ord for ord — ligefrem skrevet ud
af Wimmers bog, men for at overensstemmelsen ikke skulde blive
for iöjnefaldende, har hr. N. overalt, hvor det lod sig göre
(stundom også, hvor det ikke lod sig göre), foretaget udstregninger
og omflytninger (således ere exemp elrækkerne hos W. alfabetisk
ordnede, medens hos hr. N. ordene på må og få ere kastede
imellem hinanden). Tillige har hr. N. som oftest valgt et andet
deklinationsparadigma end W., og det hos W. opstillede er da
flyttet ned imellem exemplerne. For at give et indblik i hr. N.’s
fremgangsmåde, aftrykker jeg hans behandling af de hunkönsord,
der böjes som rôt, tönn osv. og stiller Wimmers text ligeoverfor,
dog således, at jeg omordner W.’s exempler på samme måde,
som hr. N. har gjort, og ligeledes udelader de samme ord, som
hr. N. har fundet for godt at springe over. „Hufvudparadigm11
1) Dette udtryk er ikke for strængt. At göre inddelingen afhængig
af, om i-omlyden er bevirket af i eller af j, kunde kun have nogen
mening, hvis omlyden i første tilfælde anvendtes som
deklina-tionsvehikel, i sidste ikke. Men det er, som bekendt,
ingenlunde tilfældet: i yleti, hvor omlyden bevirkes af i, går den
gennem hele böjningen ligeså fuldt som f. ex. i be6r,_ hvor den
bevirkes af j. Desuden leder det nævnte princip, som man vil have
sét, hr. N til den urimelighed at påstå, at intet neutrumsord
hører til samme klasse som höttr. Siden hen er hr. N. rigtignok
kommet på bedre tanker, idet han i deklinationsoversigten opfører
fé sammen med höttr, men — herved er der atter en hage, ti
fé er af gode grunde hindret i at få i-omlyd i dat. Meningsløst
bliver det, hvorledes man end drejer det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>