Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heller ikke Forf. negte. Den Förklaring, han giver heraf, er
følgende: „Lad os antage, at Platon ved de sokratiske Lærdomme
vaktes til at daune sig et Reformbillede af Staten, at han
fremskridende indlemmede Nyt i den oprindelige Ramme, og at han
tilsidst lod sin Tænknings færdige Resultat gælde som en Enhed,
fordi enhver Sten i denne glimrende Bygning var en Offergave
til Ihukommelse af en uforglemmelig Afdød“ (p. 130). — Det er
sikkert nok, at hvis Enheden kun beror paa, at Platon helt
igennem bevarede Pieteten over for sin store Lærer, saa er den,
naar man ser objektivt paa Sagen, aldeles formel. Og Platon
kunde dog have æret sin Mester paa en værdigere Maade end
ved at gøre ham til Ordfører for modstridende, hinanden
ophævende Standpunkter!
Man vil ikke kunne negte, at Forf. med stor Klarhed har
paavist forskellige Metoder i „Staten". Det er med fuld Ret,
han forlanger, at man ikke vilkaarlig maa lægge Idélæren ind
alle Steder hos Platon. Ved en saadan vilkaarlig Fortolkning
er Zeller f. Ex. kommen til det Resultat, at Skildringen af
Statens Oprindelse i anden Bog er polemisk og ironisk1). Ved at
lægge Idélæren ind overalt gør man Platon Uret; man oversér
da, hvilken skarp og træffende Opfattelse af Virkeligheden der
ofte lægger sig for Dagen hos denne største Repræsentant for
idealistisk Tænkning. I en Afhandling om Platons Psykologi i
dette Tidskrift (n. R. II, S. 194 ff.) har Anmelderen havt
Lejlighed til at fremdrage Exempler herpaa.
Men det er vistnok ikke saa, at den empirisk-psykologiske
og den spekulative Metode for Platon selv have været stridende
Modsætninger. For os ere de det maaske, eller ere i Færd med
at blive det. Men Platon kunde meget godt, lige som endnu
Kant, anvende Empirien som foreløbig Metode for senere at lade
den træde tilbage for den idealistiske Opfattelse. Han udtaler
endog selv (p. 435 D, ofr. Phaidros p. 246 A), at den empiriske
Fremgangsmaade ikke kan lære os Sjælens Væsen, og at en
„længere, mere guddommelig Metode“ maa anvendes, hvis man
vil naa det. Hvis nu dette Sted, der findes i fjerde Bog, har
staaet i det oprindelige Udkast, saa har Platon allerede den Gang
staaet paa Idélærens Standpunkt; dersom det derimod skyldes
en senere Redaktion, saa har i hvert Tilfælde den empiriske
Metode endnu kunnet bevare en virkelig Værdi for ham.
I Virkeligheden vil man finde de to Metoder hos enhver
Filosof, hvor spekulativ han saa er : Spekulationen maa dog stedse
hente sine Motiver og sine Udgangspunkter fra det Givne. Den
spekulative Filosofi beror paa Abstraktion og Idéalisation; men
’) Zeller støtter sig til II p. 872 D, hvor Livet i Naturstaten
sammenlignes med Svinenes. Men ved denne Sammenligning stilles, som
det nærmest Følgende viser, ikke Naturstaten i Modsætning til
Idealstaten, men til den mere civiliserede Stat, der har flere
Fornødenheder {tQVipwaa Ttôliç).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
