- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Fjerde bind /
263

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ftüveiv, t i nr ïii floi rama noiovrn fii^tpoio; Medens nemlig llCl’
det første Participium vel ogsaa staaer i Aorist og kan
forstaaes om Fortiden — saa at der, skjøndt de følgende
Participier staae i Præsens, dog kunde siges at ligge en
For-tidsforestilling til Grund —, saa kan dog ild-mnog ogsaa
forstaaes blot som førfremtidigt, og at den Talende ialtfald ved
og linjär nærmest kar tænkt paa det Fremtidige,
tale rigtignok de sideordnede Optativer i det tredie Led
temmelig stærkt for, ligesom der ogsaa om det virkelige
Tilfælde baade er gaaet et ihffrpopat i Forveien og følger et
Seifa bagefter. Den modsatte Virkelighed vilde da her i
Overeensstemmelse med det ovenfor Bemærkede blive den,
at Sokrates ikke agter at føre Kritobulos til de nævnte
Personer, men til andre.

Med Sikkerhed kunne vi altsaa constatere Forekomsten
af Aorist Indicativ om det Ikke-Fortidige i
Betingelsessætningen, forsaavidt som denne har Charakteer af accessorisk
i Forhold til en anden Betingelse, der ligger til Grund for
det hele Tankeexperiment, og forsaavidt som denne sidste
ikke kan henføres til den virkelige Fortid. Men fremdeles
kan det vel være tilladt, at nære nogen Tvivl om, hvorvidt
der, selv hvor den principale Betingelse enten med
Rimelighed kan eller endog med Nødvendighed maa henføres til
Fortiden, ved en accessorisk Betingelsessætning, hvis Indhold
er fremtidigt i Forhold til hiin, har foresvævet Grækerne
selv nogen særlig stærk Fortidsforestilling, ja der kan
egentlig ikke engang skjønnes at være nogen absolut Hindring
for, at der selv i ikke-accessoriske Betingelsessætninger, om
end sjeldent, kunde bruges Aorist Indicativ til Betegnelse af
en (enkelt og momentan) fremtidig Forudsætning, forsaavidt
som den virkelige Fremtid ifølge givet Forsæt med Vished
kunde forudsees at ville blive af modsat Indhold. Ialtfald
maa det ogsaa her stadig fastholdes, at selv den stærkeste
Fortidsforestilling ikke var i Stand til at give Verbet i
Sætningen en mere potenseret Fortidsform, end allerede
Forestillingen om den blotte Realitets stridighed var tilstrækkelig
til at fremkalde, alt eftersom Handlingen havde Charakteer
af momentan eller af varig Handling, hvad der da forøvrigt

18*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr4/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free