Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At denne statue i det hele minder om den beskrivelse,
Pausanias giver af de piger, som deltoge i væddeløbet paa
Herafesten i Olympia, kan ikke negtes, og den tanke ligger
nær, at statuen forestiller en af hine unge piger. Visconti
har allerede forklaret statuen paa denne maade, og denne
anskuelse dele, foruden Friederichs og Bætticher, ogsaa
Clarac, Bschrbg. der St. Rom, Conze (Beitr. zur Gesch. der
griech. Plastik s. 28) og Rekulé, ligesom Krause (Agonist.
u. Gymuast. I s. 378 og 683) synes at sætte statuen i
forbindelse med Pausanias’s fortælling.
Ingen vil betvivle, at denne forklaring i alle fald for
saa vidt er rigtig, som statuen forestiller en pige, der skal
begynde at løbe. Heri ere, saavidt jeg ved, alle, der have
omtalt figuren, enige. Men der er flere, som holde sig til
denne generelle fortolkning uden at sætte statuen i
forbindelse med Pausanias’s ord; saaledes Braun (Ruinen u. Museen
Roms p. 503 f.), Burckhardt (Cicerone II2 p. 433), Liibke
(Gesch. der Plastik 12 p. 117), Overbeck (Gesch. der griech.
Plastik II2 p. 344), Jahn (Ber. der sächs. Ges. der Wiss.
1861 p. 107). K. O. Miiller (Handb. § 423, 3) mener, at
statuen er reist for en pige, der havde seiret i et væddeløb
paa Domitians tid (han henviser i saa henseende til Sueton.
Dom. 4 og Dio Cass. 67, 8, hvor der omtales, at Domitian lod
anstille væddeløb af piger), og han forkaster altsaa derved
Viscontis forklaring. Rathgeber synes ogsaa tilbøielig til at
forklare statuen paa samme maade som Miiller.
Vi skulle foreløbig bort,se fra denne statue og
udelukkende holde os til fortolkningen af Pausanias’s ord.
Spørgsmaalet bliver altsaa: hvad betyder άνκ&είναι γραψαμέναις
εϊχόναs? mener han dermed malede portræter eller statuer
med indskrift? Ordet εΐκών giver i saa henseende ingen
oplysning ; det bruges uden forskjel baade om malerier og
skulpturværker (se Schubart i Philologus XXIV p. 561 ff).
Det er altsaa γράφειν, det kommer an paa, og spørgsmaalet
bliver: hvilken betydning bar dette verbum her? Svaret
herpaa ville vi søge hos Pausanias selv. I sin periegese
faar han jo saa overmaade hyppig brug for de udtryk, som
her komme i betragtning, „indskrift, sætte indskrift; maleri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
