- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Femte bind /
6

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(sign. Arch. Ztg. XXXVII s. 150); 6. 27, 8; 11. VI 1, 4; 7.
2, 9. 3, 1; 2; 7. 4, 11. 7, 9. 9, 4. 12, 7. 13, 5; 7. 14, 12.
15, 2. 16, 4. 17, 4. 19, 4; 15. VII 6, 6. 22, 2. VIII 5, 3.
9, 6; 9. 11, 8. 26, 4. 31, 3. 37, 2; 10. X 10, 1. 11, 6. 25,
3; 5. 29, 1. 31, 9. 36, 9. For resten har rimeligvis ogsaa
en hel del af disse været versificeret; ved indskrifter var jo
den bundne form særdeles almindelig.). Endvidere bruger
han det, hvad enten indskriften er indhuggen, indridset (det
hyppigste), malet (X 25, 3; 5. 29, 1. 31, 9) eller indvævet
(paa en peplos, VIII 5, 3); I 12, 2 kalder han bogtitler

επιγράμματα.

Et andet ord, som ogsaa oftere findes om indskrifter, er
Άεγΰον eller έΚεγέϊα (Pausanias synes nemlig, som de nedenfor
citerede steder vise, at bruge begge former uden nogen
for-skjel). For det første forekommer det om indskrifter, som
med sikkerhed vides at være i elegisk metrum (I 43, 8 (sign.
Anthologia Gr. cur. Jacobs, cap. VII154). V 2, 5. 20, 7. 22, 3.

23, 7. 24, 3. 25, 13. 27, 12. VI 9, 9. 10, 7. VII 17, 6. VIII
49, 1 (cfr. 52, 6). IX 2, 5 (versene citeres ikke, men angives
at være af Simonides). 15, 6. 38, 4. X 12, 6. 27, 4). Dernæst
findes ogsaa dette udtryk, uden at indskriften ligefrem citeres,
eller vi vide noget nærmere om den (I 29, 11. V 10, 10.
21, 4; 6. 24, 11. 25, 4. VI 12, 8. VIII 30, 5; 8. 38, 5).
Ogsaa i dette tilfælde har indskriften været versificeret; men
om den netop har været i elegisk metrum, er ikke saa sikkert.
Man har jo exempler paa, at andre forfattere bruge Άεγΰη
om metriske, men ikke just elegiske indskrifter, og der er i
saa henseende intet i veien for, at Pausanias kan have gjort
det samme. Imidlertid er der heller ikke noget i veien for,
at de paa de sidst citerede steder omtalte indskrifter alle
kunne have været i elegisk metrum; det er endog meget
sandsynligt, at et par af dem har været det, saaledes
gravskriften I 29, 11 samt den V 25, 4 nævnte indskrift. Det

heder her: το μεν δή επίγραμμα άδηλον το αρχαϊον ανα&ήματα είναι

των έν πορ&μω Μεσσηνίαν χρόνια δέ νστερον ‘Ιππίας......τα ελεγεία

έπ αντόίς έποίησεν. Hvordan det forholdt sig med το επίγραμμα
το άρχαϊον, er ikke rigtig klart. Imperfektum έδήλον kunde
synes at tyde paa, at denne gamle indskrift var ganske for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:59:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr5/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free